FCK stiller op uden N'Doye i pokalfinale

FC København stiller op uden topscorer Dame N'Doye i startopstillingen i pokalfinalen mod AC Horsens. AC Horsens får det på papiret noget nemmere i årets

FC København stiller op uden topscorer Dame N'Doye i startopstillingen i pokalfinalen mod AC Horsens.

AC Horsens får det på papiret noget nemmere i årets pokalfinale mod FC København.
FCK har valgt at stille til start uden topangriberen Dame N'Doye, profilen Christian Bolanos og anfører og målmand Johan Wiland.
FCK-træner Carsten V. Jensen har også sat Cesar Santin på bænken fra start, så det er et noget reservepræget FCK-mandskab, der skal forsøge at hente pokaltitlen.
Det skyldes, at FCK prioriterer Superligaen højere end pokalen, og det var ventet, at FCK ville spare flere nøglespillere og bruge nogle af reserverne.
I stedet for N'Doye og Santin har Carsten V. Jensen valgt at bruge angriberne Morten Nordstrand og Mostafa Abdellaoue.
I målet får reservekeeper Kim Christensen chancen, som han også har fået i de øvrige pokalkampe i denne sæson. Martin Vingaard indtager positionen som kantspiller i stedet for Bolanos.
FCK's forsvarsspiller Mathias "Zanka" Jørgensen kan se frem til sæsonens højdepunkt efter over et halvt år på sidelinjen med en knæskade.
Hos Horsens er midtbanespilleren Martin Spelmann overraskende blevet klar efter en mindre fiberskade. Til gengæld må Horsens' normale anfører Niels Lodberg tage plads på bænken.
Pokalfinalen spilles i Parken i København og fløjtes i gang klokken 18.
/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik