FCK-prof dømt for skolegårds-drab

Han var en kommende stjerne på den danske fodboldhimmel - havde netop skrevet professionel kontrakt med topholdet FCK. Men i stedet for at nyde massernes hyldest i Parken kommer 18-årige Cüneyit Özcan til at ruske tremmer i et fængsel.

I går blev det lysende fodboldtalent idømt otte års fængsel
for drabet på 19-årige Patrick Nicolajsen Steffin. Et drab, der
blev begået 7. marts i skolegården til Voldparkens Skole i
Brønshøj i København.
Ud over Özcan blev den nu 19-årige Horanasuriyage Jude
Nilantha Pio Munindradasa dømt for drabet. Han fik 12 års
fængsel. Grunden til, at Özcan slap med otte års fængsel
skyldes, at han kun var 17 år, da drabet blev begået.
Özcan har indrømmet, at han stak barndomsvennen Patrick med
kniven. Men han ville kun erkende vold med døden til følge. Han
benægtede således, at drabet var planlagt, hvilket ellers var
anklager Niels Henrik Kromanns holdning.
Carsten V. Jensen, sportsdirektør i FCK, bekræfter over for
Ekstra Bladet, at topklubben skrev kontrakt med den nu
drabsdømte Özcan.
- Han spillede for os fra januar i år og nogle måneder frem,
siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik