FCK henter ny angriber i Norge

FCK har skrevet en fireårig kontrakt med senegaleseren Pape Pate Diouf, der senest har spillet i norske Molde.

FC København har forstærket offensiven med købet af den 25-årige senegaleser Pape Pate Diouf.

Klubben meddeler på sin hjemmeside, at man har skrevet en fireårig aftale med offensivspilleren, der kommer fra norske Molde.

Her har han lavet 12 mål i 14 kampe i denne sæson og har dermed været stærkt medvirkende til, at træner Ole Gunnar Solskjærs tropper fører Tippeligaen.

- Pape har i sine år i Molde udviklet sig til en hårdtarbejdende og målfarlig venstrekant, der meget gerne opsøger spillet i feltet, hvor han med sit fremragende hovedspil matcher hvem som helst, lyder karakteristikken fra sportsdirektør Carsten V. Jensen.

Pape Pate Diouf bliver den anden senegaleser i mesterklubben, der allerede har Dame N'Doye på kontrakt.

Den nye FCK'er er allerede rejst til København og deltager i klubbens træning her til formiddag. Han skal spille med rygnummer 13.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik