FCK har slebet Jacobsen før Cypern-møde

Lars Jacobsen har siden skiftet til FCK fået spilletid, og det skal også gerne hjælpe ham i landsholdstrøjen.

Lars Jacobsen føler sig skarpere end længe, efter at han er skiftet til FC København på en kontrakt, der løber resten af året.
      Han har fået kampe i benene i modsætning til den seneste landskamp mod Norge - som Danmark vandt 2-0 - og den rutinerede højre back forventer, at det kan ses i fredagens EM-kvalifikationskamp mod Cypern.
      - Sådan rent fysisk har det nok ikke betydet så meget. Der har jeg hele tiden følt mig rigtig godt tilpas. Det er mere på den konto, der hedder selvtillid og rytme i spillet, at jeg kan mærke det, siger Lars Jacobsen.
      Han var blevet til overs i engelske West Ham, der i sommerpausen besluttede sig for ikke at forlænge hans aftale.
      Han trænede med i FCK for at holde formen ved lige, og da klubbens forsvarsspiller Mathias Zanka Jørgensen blev skadet blev den 31-årige back tilknyttet klubben i midten af september.
      Han har været i kamp for klubben, og det har sat gang i en positiv spiral. Mere spilletid giver mere selvtillid og selvsikkerhed. Man tager de rigtige chancer på de rigtige tidspunkter. Og sådan kan han blive ved.
      - Du kan træne nok så meget, men kampsituationer kan man bare ikke træne. Det er der ens færdigheder står den ultimative test. At man kan præstere under det pres, der er i kamp.
      Lars Jacobsen er udset til en plads i startopstillingen, og han forventer, at han får meget at skulle lave frem ad banen, selvom hovedopgaven er at skulle forhindre cyprioterne i at score.
      - Det er selvfølgelig de offensive spillere, der skal score målene. Men os defensive spillere har en stor opgave med opspillet.
      - Vi skal virkelig bevæge os for hinanden og skabe rum og overtal, så vi kan bryde igennem deres kompakte defensiv, siger Lars Jacobsen.
       Med en sejr sikrer Danmark sig et stærkt udgangspunkt i forhold til at kvalificere sig til EM. På tirsdag venter Portugal i Parken i den sidste gruppekamp.
      Kampen mod Cypern fløjtes i gang 20.30


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik