FCK får bøde på 20.000 kroner for overtrædelse af udlændingeloven

FCK får 20.000 kroner i bøde for overtrædelse af udlændingeloven under skærpende omstændigheder ved at lade Fanendo Adi træne og spille uden arbejstilladelse.

Her er hele sagen om Fanendo Adi:

FCK har ifølge politiet med vilje blæst på reglerne om arbejdstilladelse og straffes hårdere end normalt.

* 17. august 2013: FC København præsenterer den 22-årige nigerianske angriber Fanendo Adi som ny spiller i klubben på en fireårig kontrakt. Han er hentet i slovakiske AS Trencin.

* 18. august 2013: I forbindelse med superligakampen mod AGF i Parken bliver Adi præsenteret for sit nye hjemmepublikum.

* 24. august 2013: Adi bliver udtaget til den kommende superligakamp mod FC Vestsjælland.

* 25. august 2013: Adi starter inde mod FCV og scorer FCK's eneste mål i 1-1-kampen. Samme dag kommer det frem, at Adi ikke har fået sin opholds- og arbejdstilladelse endnu.

* 26. august 2013: Dansk Boldspil-Union (DBU) slår fast, at sagen ikke får sportslige konsekvenser for FCK, fordi Adi var spilleberettiget til opgøret.

* 27. august 2013: DBU tager i en pressemeddelelse afstand fra klubber, som bevidst bryder dansk lovgivning:

- Det gør vi dels af hensyn til fodbolden som branche, dels af hensyn til den fair konkurrence på markedet. Dertil kommer naturligvis det rent menneskelige aspekt over for den udenlandske spiller, som jo i bund og grund arbejder ulovligt i Danmark, hvis han ikke har en arbejdstilladelse, siger DBU's turneringschef, Henrik Andersen.

* 27. august 2013: Københavns Politi bekræfter over for Ritzau, at man efterforsker Adi-sagen.

* 28. august 2013: FC København har efter et møde med politiet besluttet, at klubben ikke vil bruge Adi i hverken træning eller kamp, før alle papirer er i orden.

* 31. august: FCK's sportsdirektør Carsten V. Jensen bekræfter, at Adi er tilbage på træningsbanen og tilbage i truppen, idet papirerne omkring nigerianerens arbejds- og opholdstilladelse nu er i orden.

20. september: Ritzau har fået aktindsigt i det bødeforlæg, Københavns Politi har sendt til klubben, eller rettere selskabet bag, Parken Sport & Entertainment A/S.

Af bødeforlægget fremgår det, at klubben har overtrådt udlændingeloven under skærpende omstændigheder.

Det skærpende består i, at FCK var klar over, at klubben brød reglerne.

FCK får en bøde på 20.000 kroner, Adi slipper billigere med en bøde på 1000 kroner og er ikke tiltalt for at overtræde loven under skærpende omstændigheder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik