FCK er et lægetjek fra at låne målmand i Anderlecht

Den tidligere belgiske ungdomslandsholdsmålmand Thomas Kaminski skal mandag til lægetjek i FC København.

Stephan Andersen i FCK-målet kan se frem til at få mere konkurrence i kampen om en startplads.

Mandag kommer målmanden Thomas Kaminski fra Anderlecht til lægetjek i den danske hovedstad, og består den belgiske målmand tjekket, skifter han til FC København på en etårig lejeaftale. FCK forventer, at handlen færdiggøres mandag.

Det skriver FCK på klubbens hjemmeside.

Aftalen mellem FCK og Anderlecht indeholder også en købsklausul, som københavnerne kan gøre brug af, hvis Kaminskis lejeophold bliver en succes.

Den 22-årige målmand, der også har polske rødder, har spillet på Belgiens ungdomslandshold fra U15 til U21-niveau. I sidste sæson var han udlejet til Anorthosis Famagusta på Cypern.

Efter salget af Johan Wiland til Malmö FF har rutinerede Kim Christensen ageret reservemålmand for FCK, hvilket han også har i udsigt til at skulle være i søndagens superligakamp mod Sønderjyske.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik