FCK-boss: Rugbrødet er vigtigere end flødeskumskampe

Kampene i Superligaen er lige nu vigtigere end Champions League, mener FCK-sportsdirektør Carsten V. Jensen.

FC København skal hurtigt tilbage til hverdagen og vinde nogle kampe i Superligaen. Det er et rugbrødsarbejde, som er vigtigere end kampene i Champions League.

Det mener FCK's sportsdirektør Carsten V. Jensen, som var tilfreds med at se, at holdet tirsdag aften kunne spille 1-1 hjemme mod Juventus.

- Vi ved, at vi har potentiale til at producere bedre præstationer, end det vi har gjort i ligaen. Og det fik vi vist mod Juventus.

- Nu er udfordringen at gøre det igen i weekenden, fordi det er alt andet lige vigtigere. Det her er flødeskumskampe, fordi vi vandt det danske mesterskab.

- Det er en fed turnering, men Superligaen er rugbrødet, og det er der, vi skal levere, mener Carsten V. Jensen.

Han sammenlignede også FCK's præstation med Galatasarays nederlag på hele 1-6 på hjemmebane til Real Madrid.

- Jeg hæfter mig ved, at et af holdene vinder 6-1, og vi spiller 1-1.

- Det betyder rigtigt meget, at vi internationalt er nogenlunde solide defensivt. Det, at vi først og fremmest er svære at spille imod, det betyder i sidste ende mest for, hvor mange point vi får sat ind på kontoen.

- Når man så kigger på Galatasaray, som hjemme bliver slagtet af Real Madrid, det er også lidt en anerkendelse af, hvad vi selv er i stand til.

- Vi er i stand til at gå ind i en ny turnering og skaffe et resultat, og det var Galatasaray ikke, siger Carsten V. Jensen.

I Superligaen har sæsonen været hidtil været skuffende med blot en sejr i otte kampe, men holdet skal tanke selvtillid fra kampen mod Juventus.

- Havde vi tabt, så havde det bare været endnu en nedtur.

Nu fik vi en bonus ved at være gode i en time og have heldet og dygtigheden - særligt fra Johan Wiland - i den sidste halve time, forklarer Carsten V. Jensen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik