FCK benytter kontroversiel lægebehandling

FC København har ligesom flere europæiske topklubber taget tidligere forbudt helbredelsesmetode i brug.

Indtil 2011 var det ifølge dopingreglementet forbudt at bruge den såkaldte PRP-behandling eller blodspinning på idrætsudøvere.

Men det internationale antidopingagentur Wada vurderede dengang, at der ikke var nogen præstationsfremmende effekt, når bare man ikke sprøjtede det centrifugerede blod ind i blodårerne, men i musklerne. Derfor blev metoden taget af den forbudte liste.

Det har FC København blandt andet benyttet sig af. Klubbens læge Morten Boesen fortæller til Berlingske, at man bruger behandlingen til at få skadede spillere hurtigere klar.

- I FCK bruger vi det mest i forbindelse med muskelskader. Hvis en spiller har en forstrækning, eksempelvis. Jeg vil tro, at vi har gjort det et par gange i denne sæson, siger han til avisen.

Eilif Larsen, der er stifter af Gildhøj Privathospital, mener dog, at der er grund til at tage forbehold.

- Jeg kan ikke anbefale metoden. Dels fordi der mangler evidens, dels fordi det altså ikke er godt, hvis der kommer for mange hvide blodlegemer med ind i de skadede muskler og led.

Det er Bayern Münchens læge, Hans-Wilhelm Müller Wohlfahrt, der har introduceret PRP-behandlingen i fodboldens verden.

Siden har mange andre klubber fulgt trop, herunder Chelsea og Tottenham.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik