FC København taber testkamp til fransk storklub

I den sidste testkamp inden superligapremieren tabte FC København til Lyon i Parken.

FC København tabte den sidste testkamp, inden det i weekenden går løs i Superligaen.

På hjemmebanen i Parken havde holdet tirsdag prominent fransk besøg i skikkelse af Lyon, der kunne rejse hjem med en sejr på 2-0 efter en målløs første halvleg.

FCK har hentet mange spillere i sommerens transfervindue, og den norske manager Ståle Solbakken havde seks nye spillere i startopstillingen i forhold til truppen fra sidste sæson.

Målmanden Stephan Andersen og markspillerne Tom Høgli, Mathias "Zanka" Jørgensen, Per Nilsson, Daniel Amartey og Steve de Ridder var alle blandt de 11 startere.

Den norske højreback Tom Høgli fik en uheldig hovedrolle ved den første franske scoring. Han skulle forsøge at afværge et indlæg, men sparkede bolden op i hovedet på Mohamed Yattara, hvorefter bolden gik i mål efter en times spil.

Syv minutter før tid blev føringen udbygget til 2-0 ved Alassane Pléa, der udnyttede en chance efter en fejl af den indskiftede Danny Amankwaa.

Lyon var det bedste hold set gennem hele kampen, og FC Københavns scoringsmuligheder var få i de 90 minutter.

På søndag er der igen point på spil for FCK, der i Superligaens første runde møder Silkeborg på udebane.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik