Favorit til direktørtitel melder fra

Den tidligere borgmester i Frederiksberg og nuværende direktør i Industriens Fond melder her til aften klart ud, at han ikke er interesseret i posten som leder af Dansk Industri.

Det sker kort efter at direktøren i Dansk Industri Hans Skov Christensen har meldt ud, at han fratræder sin stilling, når han fylder 65 år.

I den forbindelse var Mads Lebech nævnt som en af kronprinserne til jobbet, men det jobtilbud afviser han her til aften.

"Da jeg for halvandet år siden sagde farvel til jobbet som borgmester i Frederiksberg, var det en meget moden overvejelse. I øjeblikket er jeg ikke jobsøgende, og jeg er ikke interesseret i jobbet som administrerende direktør for Dansk Industri," siger Mads Lebech til TV2FINANS her til aften.

Dermed er feltet snævret ind blandt oplagte kandidater for headhunter selskabet Russell Reynolds Associates, som skal besætte stillingen. Udover Mads Lebech har to interne kandidater været stærke bud blandt analytikerne hele dagen. Det drejer sig om viceadministrerende direktør Kim Graugaard og Ole Krogh som har en stærk baggrund i erhvervslivets interesseorganisationer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik