Fartkontroller placeres samme steder igen og igen - hvorfor ikke sætte stærekasser op?

Kort før Langebro lige ud for Danhostel i retning mod Amager og som den allersidste bil i rækken. Lige dér holder politiets mobile fotovogn igen og igen.

Mindst 218 gange har den på bare 12 måneder trukket håndbremsen lige dér og blitzet bilister. Den står der altså i gennemsnit fire til fem gange om ugen.

- Det er jo en vejstrækning midt i København, hvor der til tider bliver kørt rigtigt stærkt. Det er som om, at den brede vej åbenbart opfordrer til at køre stærkt, så derfor er det meget vigtigt, at vi er til stede herude med fartkontrol, forklarer Christian Berthelsen, der er politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Med 218 kontroller på et enkelt år er strækningen lige før Langebro, den strækning der det seneste år har fået flest besøg af politiets fotovogne. Men på en lang række andre trafikerede veje bliver der faktisk også blitzet bilister hver eneste uge. Politiets fotovogne står nemlig ofte de samme steder igen og igen, men dermed er der også rigtig mange andre strækninger, der stort set aldrig ser en fartkontrol. 

Selvom fotovognene er mobile, og dermed kan køres ud til alle egne af de danske veje, så viser en gennemgang af samtlige fotokontroller, som politiets 80 fotovogne har lavet det seneste år i Danmark, at politiet meget ofte kører de samme steder hen. Det viser dokumenter, som TV 2 Lorry har fået aktindsigt i.

- Der er bare nogle steder på det danske vejnet, hvor der bliver kørt rigtigt rigtig stærkt, og der bliver vi bare nødt til ofte at være til stede, siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiet.

Opsæt stærekasser i stedet

Fotovognene er bemandet, og de mange kontroller kræver dermed mange mandetimer. De 218 kontroller ved Langebro har samlet taget lidt over 916 timer. Derudover har der for hvert kontrolbesøg naturligvis været en transporttid til og fra kontrollen.

Men de mange arbejdstimer, der bliver brugt på Langebro, kunne, hvis de blev brugt andre steder, være med til at øge trafiksikkerheden på mange af de strækninger, som sjældent får besøg af politiets fotovogne.

Både FDM og Rådet for Sikker Trafik ser derfor gerne, at nogle af de strækninger, der i dag får flest besøg af politiets fotovogne, i stedet kunne få opsat en såkaldt stærekasse, der er en permanent fartkontrol.

- Det ville jo øge trafiksikkerheden, for så vil man kunne bruge de pågældende fotovogne andre steder, hvor folk i dag også kører for hurtigt. Det virker utrolig effektivt på folks fart, når de ved, at der hele tiden er en risiko for, at der pludselig kunne komme en fartkontrol. Men i dag er risikoen for at blive fanget af politiet jo ganske lille, siger direktør i Rådet for Sikker Trafik, Mogens Kjergaard Møller.

- Vi så meget gerne, at der kom væsentlig flere stærekasser op på de strækninger, hvor det giver mening, altså på de steder hvor de fartrelaterede ulykker sker. Der vil stærekasse være rigtig gode til at sætte farten ned og dermed få trafikkersikkerheden op, siger juridisk konsulent i FDM Dennis Lange.

- Grundlæggende har vi jo i virkeligheden slet ikke nok fartkontrol herhjemme. Politiet er presset på ressourcer og kunne med fordel være rigtig mange flere steder, for det ville højne respekten for færdselsloven og dermed trafiksikkerheden, siger Dennis Lange.

Også Rigspolitiet mener, at stærekasser på eksempelvis Langebro ville kunne være med til at nedbringe antallet af tilskadekomne i trafikken.

- Hvis vi på Langebro skiftede den mobile ATK-bil ud med en stærekasse, så ville vi jo kunne bruge fotovognen andre steder i stedet for, og det er jo klart, at så ville vi kunne højne trafiksikkerheden flere steder, end vi kan i dag, siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiet.

- En fotovogn kan jo rent faktisk redde menneskeliv. Vi ved alle, at for høj fart kan være med til at slå mennesker ihjel i trafikken, og fordi fotovognen sætter folks fart ned, så er der altså nogle mennesker, der kan komme hele hjem i trafikken i dag, siger Christian Berthelsen.

Forsøg med stærekasser går godt

Der findes i dag 20 stærekasser på de danske veje. De er alle en del af et pilotprojekt, som blev sat i gang for to år siden. En delevaluering har for nylig vist, at farten på de fartovervågede strækningerne er faldet med gennemsnitligt 8 kilometer i timen.

- Vi ved at stærekasser har en effekt på folks kørsel. Det er beviseligt, at de får folk til at sætte farten, siger Mogens Kjergaard Møller fra Rådet for Sikker Trafik.

- Men vi ved også, at speederfoden hos mange lige får et ekstra hak, så farten bliver øget, når de er kommet forbi de stærekasser, som de er blevet fortrolige med er der. Derfor er det vigtigt, at vi får en kombination af stærekasser og så de uforudsigelige mobile enheder, som fotovogne jo er, siger han.

- Derfor ville det være godt, hvis vi kunne frigive nogen af de timer, fotovognene i dag står på de samme faste steder, ved at opsætte nogle stærekasser, siger Mogen Kjergaard Møller 

Pilotprojekter er ment til at teste brugbarheden af stærekasser i Danmark, og de hidtige erfaringer er altså positive. Herefter er det meningen, at erfaringerne skal bruges til en politisk diskussion om den fremtidige indretning af fartkontrollen i Danmark.