Fanget i fælde af skimmelsvamp

Det er kun to år siden, at ejendomsspekulanten og byggematadoren Christian Correll fra Sorø fik hædret sine 27 nybyggede rækkehuse ved Kristiansminde i Roskilde for arkitektonisk skønhed. I dag er det endt som enhver boligejers mareridt, skriver DAGBLADET Roskilde.

Kun syv af de 27 rækkehuse er solgt, mens et enkelt rækkehus er blevet lejet ud. De resterende huse i millionbyggeriet står spøgelsesagtige hen.Køberne, som har givet mellem 2,8 og 3,5 millioner kroner for boligerne, slås stadig sammen med en advokat for at få udbedret en alenlang liste over fejl og mangler ved byggeriet. Og som om det ikke var nok, er der nu blevet konstateret omfattende skimmelsvamp i et af rækkehusene. Resten af beboerne frygter, at det bare er et spørgsmål om tid, før også deres huse vil have samme problem.DAGBLADET har været i kontakt med flere af køberne af rækkehusene. Ingen ønsker at stå frem med navn, fordi de er bange for, at de aldrig nogensinde vil komme af med deres huse, hvis det bliver kendt, hvordan det er fat.Bygherren Christian Correll er gået konkurs med det selskab, Brainstones Development, som stod for byggeriet. Byggeriet blev finansieret af Roskilde Bank.Advokat Steen Rehné Mathiesen fra Plesner er en advokaterne, der behandler Christian Corrells konkursbo. Han forklarer, at beboerne ved Kristiansminde med stor sandsynlighed må se langt efter eventuelle erstatninger.- Vi har allerede i skifteretten forklaret, at der formentlig ingen penge bliver til de kreditorer, der står med simple krav. Og byggefejl og skimmelsvamp forårsaget af konstruktionsfejl er at betegne som simple krav, siger Steen Rehné Mathiesen.Ejendomsspekulant Christian Correll var en af de store kunder i Roskilde Bank. Han havde en låneramme på over 300 millioner kroner. Udover finansieringen af byggeriet ved Kristiansminde har Roskilde Bank også finansieret Christian Corrells såkaldt hvide diamant i Trekroner-bydelen. Et prestigebyggeri, som ligeledes står delvist tomt og spøgelsesagtigt hen, og som også er under konkursbehandling.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik