Familiefars identitet misbrugt på nettet – nu kommer organisation med opråb

Flere og flere danskere får deres billeder misbrugt på sociale medier.

Det oplever organisationen Digitalt Ansvar, der arbejder med at bekæmpe og forebygge digitale krænkelser og er paraplyorganisation for 17 medlemsorganisationer – heriblandt Børns Vilkår, Det Kriminalpræventive Råd og Dansk Stalking Center.

- Identitetstyveri er eksploderet i disse år. Det er så relativt let at gøre det, fordi politiet ikke gør noget ved det, medmindre de kan kæde det sammen med bedrageri og økonomisk kriminalitet, siger Ask Hesby Krogh, næstformand i Digtalt Ansvar, til TV 2 Lorry.

43-årige Niklas Roar fra København har selv oplevet at få sine billeder fra sociale medier misbrugt.

Det hele begyndte for et par måneder siden, da en kvinde kontakter ham og fortæller, at flere af hans billeder var dukket op på en falsk profil på datingappen Tinder under et andet navn.

Niklas Roar, der er gift og har to børn, blev noget chokeret.

- Det havde jeg slet ikke set komme. Jeg fik det faktisk fysisk dårligt. Jeg fik sgu' kvalme, da jeg opdagede det, siger han til TV 2 Lorry.

Den falske Tinder-profil viste sig dog kun at være toppen af isbjerget.

Niklas Roar er blevet bekendt med, at hans billeder også bliver misbrugt af en række andre falske profiler på blandt andet Facebook og Instagram. Nogle af profilerne har mange hundrede følgere og bruger sågar billeder af hans børn til at komme i kontakt med kærlighedssøgende kvinder.

- Det bryder jeg mig fandeme ikke om. Der føler jeg virkelig, at man er gået over grænsen. Mere end 500 mennesker følger denne person og kan godt lide det liv, som han foregiver at leve, selvom det er mit liv, han gengiver som sit eget. Det er rigtigt ubehageligt, siger Niklas Roar.

Det mest groteske, han dog indtil videre har oplevet, er en video, som en tysk kvinde har sendt ham. Videoen viser en optagelse af en videochat mellem kvinden og en engelsktalende mand, der forsøger at smigre kvinden og lokke hende til at sende ham penge.

Manden på videoen er Niklas Roar, men stemmen er ikke hans. Både billede og lyd er nemlig ude af sync.

I virkeligheden er der tale om en video, som en mand med IP-adresse i Nigeria har stjålet fra et opslag på Niklas Roars Facebook-profil, og som han afspiller for kvinden, mens han taler hen over billederne.

- Det hele er jo urovækkende og bekymrende, siger Niklas Roar.

- En ting er, at man se sine billeder misbrugt på de sociale medier. Men når man går så langt for at udgive sig for en anden, at man faktisk begynder at sidde og tale hen over videoer fra et andet menneske for at snyde en anden person. Så tager man sit scam meget alvorligt. Men man får jo aldrig fat i sådan en fyr.

Politiet kan ikke gøre noget

Han har efterfølgende anmeldt identitetstyveriet til Københavns Politi, men her lyder svaret, at politiet ikke vil forfølge sagen, fordi det ikke er ulovligt at bruge andres offentligt tilgængelige billeder ifølge dansk straffelov.

- Det undrer mig virkelig meget. Jeg var paf. Jeg forstod ikke, hvordan det ikke kunne være ulovligt at stjæle en andens persons billeder og udgive sig for den person, siger Niklas Roar.

- Jeg er med på, at politiet nok ikke sætter tre mand, der arbejder i døgndrift, på at opklare sagen. Men helt principielt så synes jeg, det er alvorligt at stjæle folks identitet, og det skulle være muligt at melde det til politiet.

Ekspert: Derfor kan straffeloven ikke anvendes

Københavns Politi har ikke ønsket at stille op til interview for at uddybe. TV 2 Lorry har derfor spurgt juraprofessor og ekspert i IT-ret, Henrik Udsen.

Han bekræfter, at der ikke findes bestemmelser i straffeloven, der særskilt kriminaliserer identitetstyveri som i tilfældet med Niklas Roar.

Sådan nogle bestemmelser findes i andre lande, men ikke i Danmark, forklarer Henrik Udsen, der er centerleder på Center for Informations – og Innovationsret på Københavns Universitet.

- Ofte vil det være sådan, at identitetstyveri er knyttet til nogle andre handlinger, som kan være strafbare. For eksempel hvis det sker med henblik på at begå bedrageri, vil det være ulovligt. Men hvis man alene foretager et identitetstyveri ved at lave en falsk profil ud fra en andens identitet, og der ikke er knyttet nogle andre ulovlige handlinger til det, så vil det ikke være strafbart efter straffeloven, siger han.

Ingen domstolsafgørelser 

Henrik Udsen vurderer dog, at der ved brug af andres navn og billeder meget ofte vil være tale om en krænkelse af de databeskyttelsesretslige regler. Det vil sige GDPR og den danske databeskyttelseslov.

- Den danske databeskyttelseslov indeholder faktisk også strafbestemmelse, så potentielt kan man godt forestille sig, at sådan en handling ville kunne straffes efter databeskyttelsesloven. Det er ikke sikkert, at den vil blive det, for det er ikke sådan, at enhver krænkelse af databeskyttelsesloven nødvendigvis medfører straf. Men potentielt kan det godt tænkes, siger Henrik Udsen.

Dog har de danske domstole endnu ikke truffet afgørelser om strafbarheden af identitetstyveri efter databeskyttelsesloven. Og derfor er det svært at sige noget om, hvad domstolene vil nå frem til, lyder det fra juraprofessoren.

- Men muligheden foreligger der. Enten ved at man selv kan gå til domstolene, eller man kan også klage til Datatilsynet, selvom det ikke er en straffesag.

- Men det er klart, at det er svært selv at gå til domstolene. Det tager lang tid, og det koster penge. Man skal derudover være klar over, at det uanset hvad kan være vanskeligt at få stoppet denne her type af misbrug, fordi det kan være svært at finde dem, der står bag, og der kan være et ressourceforbrug knyttet til det, siger Henrik Udsen.

Nye falske profiler 

Niklas Roar er af Københavns Politi blevet opfordret til at anmelde de falske profiler til de sociale medier, hvilket han også har gjort. I et af tilfældene blev profilen lukket ned med det samme. Men der er stadig langt vej.

- Den seneste måned er der ikke gået en uge, uden at der er dukket nye falske profiler frem. Og jeg kan ikke forestille mig, at jeg har set den sidste, siger Niklas Roar.

Han har ikke den store tiltro til, at store tech-firmaer som Instagram og Facebook vægter sager som hans særligt højt. Og spørger man organisationen Digitalt Ansvar, så har han langt hen ad vejen ret i sin antagelse.

- De er blevet bedre til at fjerne meget groft indhold, men i forhold til det her går det stadig meget trægt. Når vi taler om vold, nøgenhed og sex, så er de meget hurtige til at reagere. Men når vi er ovre i mobning, chikane, hadefuld tale og identitetstyveri, så går det ikke lige så hurtigt, siger næstformand, Ask Hesby Krogh.

Han mener, at danskere, der får stjålet deres identitet på de sociale medier, ofte ender med at befinde sig i et limbo, hvor der er ingen steder er at placere et juridisk ansvar for identitetstyveriet.

Kræver politikerne på banen

Digitalt Ansvar mener derfor, at der er behov for, at danske politikere tager stilling til, om loven bør strammes.

- Vi ved ikke, hvad de sociale medier har af ansvar her, og det, synes vi, er problematisk. Det er vi nødt til at få skaffet noget klarhed omkring, og vi er nødt til at have noget lovgivning, siger Ask Hesby Krogh og fortsætter:

- Identitetstyveri er jo en fødekæde til bedrageriforsøg, så jeg synes, man er nødt til at tage stilling til, om man skal kriminalisere det, og hvad man ellers vil gøre, i så fald man ikke kriminaliserer det.

- Lige nu er det svært at finde noget klokkeklart argument for, hvorfor man har lagt beskyttelsen der, hvor den ligger. Derfor er det vigtigt at få taget det op, for det er et stigende problem, og der er ikke rigtigt nogen, der har lagt snittet i forhold til det her, siger Ask Hesby Krogh.

Afhængig af sociale medier

Niklas Roar arbejder som journalist og madblogger. Han bruger de sociale medier til at nå ud til sine følgere. Og derfor føler han ikke, han kan lukke sine profiler ned. Han er for afhængig af dem.

- Der er jo ingen tvivl om, at jeg giver noget af mig selv. Og det er klart, at gør man det, så skal man være klar til, at der kommer noget tilbage. Og jeg er som altid klar på at få nogle tæsk, hvis folk synes, jeg er en idiot. Jeg er gammel journalist på Ekstra Bladet, så jeg er vant til at møde kritik. Men jeg mener ikke, at det berettiger folk til at stjæle mine billeder, lave falske profiler og udgive sig for at være mig, siger han.

Hvorfor trækker du ikke bare på skulderen af det. Er det virkeligt så slemt?

- Men jeg synes, at det er slemt. For hvornår fanden stopper det her? En ting er de falske Tinder-profiler, men der sidder også nogen og forsøger at svindle andre med mit fjæs på. Det synes jeg da er utroligt utrygt. For nogle mennesker vil fremover se mit ansigt og tænke, han er en svindler, siger Niklas Roar, der føler, at han er blevet mere paranoid.

- Jeg er blevet mere grundlæggende bekymret over, hvad det er for nogle mennesker, der er derude. Jeg har nok også været for naiv. Men jeg tænker også, hvem fanden skulle være interesseret i mig og mit åndsvage fjæs og liv.