Familiefar stukket i hjertet med øl og cykel i hånden

Den dræbte William Queshie deltog formentlig ikke i stort slagsmål ved Cafe Louise kort før sin død.

Den 38-årige familiefar William Queshie fra Ghana blev en tidlig september morgen sidste år stukket en gang i hjertet ved Cafe Louise på Nørrebro, mens han havde en øl i den ene hånd og sin cykel i den anden.

Sådan lød det fra senioranklager Helle Sørensen om forløbet den 15. september 2012, da et værtshusslagsmål bølgede frem og tilbage både inde på selve værtshuset og udenfor.

Det præcise forløb kommer fra en overvågningsvideo, som viser slagsmålet og det efterfølgende drab, ifølge politiet.

Det ser ikke ud til, at den dræbte deltog i slagsmål

- Han ((William Queshie, red.) har en øl i hånden og trækker sin cykel. Han (den tiltalte, red.) hæver hånden, uden at man kan se kniven på videoen, sagde Helle Sørensen fredag ved et grundlovsforhør i Dommervagten.

- Men man kan se, at han bliver stukket, da han taber cykel og øl og vakler ud på kørebanen, fortalte hun.

Den hidtidige opfattelse har været, at William Queshie deltog i slagsmålet.

Men ifølge videoen var han på vej væk kort efter klokken syv om morgenen, da en gerningsmand pludselig stikker en kniv i hjertet på ham.

Tiltalte blev hentet til DK fra Libanon af politiet

En 28-årig dansk mand med palæstinensisk baggrund er nu tiltalt for drabet og fire andre drabsforsøg i forbindelse med slagsmålet. Fredag blev han varetægtsfængslet i 24 dage ved Dommervagten i København.

Den 28-årige mand blev torsdag hentet til Danmark fra Libanon af Københavns Politi. Ifølge politiet flygtede han ud af landet kort tid efter drabet.

Selv nægter den 28-årige sig skyldig i anklagerne, og han valgte at kære varetægtsfængslingen, oplyste den tiltaltes advokat, Anders Rohde, i Dommervagten fredag middag.

Tiltale nægter sig skyldig

- Min klient nægter sig skyldig, og han ønsker ikke at udtale sig i dag, sagde Anders Rohde.

Op mod 50 vidner så slagsmålet på Café Louise, hvor der både blev brugt knive, slagvåben og knuste flasker.

Den 28-årige er tidligere idømt fire måneders fængsel for grov vold og halvandet års fængsel for narko. Han blev løsladt sidste år i januar, og var således på fri fod i lidt mere end et halvt år, før han ifølge politiet begik ny kriminalitet.

To mænd på 27 og 31 år - hvoraf den ene er den udleveredes bror - er allerede tiltalt i sagen, men hvad de rent faktisk er tiltalt for, er endnu ikke oplyst. De har dog kun været sigtet for medvirken til drab og drabsforsøg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik