Familiefar angrebet og bidt af løbsk politihund

En familiefar i Helsingør blev i går ved 12-tiden overfaldet og bidt flere steder i hånden, da en løbsk politihund pludseligt kom farende og angreb ham.

En familiefar i Helsingør blev i går ved 12-tiden overfaldet
og bidt flere steder i hånden, da en løbsk politihund pludseligt
kom farende og angreb ham. Få sekunder før havde faderen siddet
med sin kun seks måneder gamle datter på skødet, før han lagde
hende ned i barnevognen. Det skriver Helsingør Dagblad
fredag.Ifølge politiet var en hundepatrulje blevet forudbestilt
til en opgave i forbindelse med en sag fra Jylland med at finde
nogle tyvekoster, der skulle ligge gemt i et budskads i nærheden
af faderens bopæl på Vapnagård. Familiefaderen Bayram Altintas
sad intetanende og legede med sin seks måneder gamle datter ude
i haven, i en lille havepavillon, som områdets beboere bruger
flittigt, sådan som han plejer at gøre på dette tidspunkt af
dagen. Den lille pige var træt og han havde netop lagt hende ned
i barnevognen, da han ud af øjenkrogen så den brun-sorte schæfer
komme løbende. Den sprang lige på ham og bed ham tre steder i
den ene hånd. - Jeg skreg højt og blev utroligt chokeret. Til
alt held havde jeg min læderjakke på og ærmet går lidt ned over
håndleddet. Det har beskyttet mig mod, at hundens bid trods alt
ikke blev dybere end de blev, siger Bayram Altintas. I hans
læderjakke kan man tydeligt se aftrykkene fra schæferhundens
tænder.Mens han skreg og råbte, kom to politibetjente løbende
efter hunden.Hele optrinnet blev observeret af en anden beboer,
der stod og kiggede ud af sin vindue, da hunden pludseligt kom
farende.- Jeg troede simpelt hen, det var løgn, da hunden gik
til angreb. Manden skreg højt og var synligt meget rystet og
skræmt fra vid og sans. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var
sket, hvis han stadig havde set der med sin baby, siger Majbritt
Hansen, der også bor på Rytterbakken på Vapnagård.Vagtchef ved
Nordsjællands Politi i Helsingør, Bruno Witting-Hansen,
betragter politihundens overfald og bid på en familiefar Bayram
Altintas i går som yderst alvorlig sag. Men samtidigt også en
situation, der for politiets hundepatruljer sker uhyre sjældent.
Og ifølge vagtchefen er der ikke tegn i hundens adfærd, der gør,
at den nu vil blive aflivet.- Det er meget beklageligt. Vi har
en formodning om, at manden, der blev bidt, er blevet meget
forskrækket, lige da han har set hunden komme løbende. Og så har
han altså reageret på en måde, som tiltrækker hundens
opmærksomhed. Ulykkeligvis tror hunden så, at manden er
gerningsmanden, hvilket slet ikke var tilfældet, understreger
vagtchefen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik