Problemet er, at standarderne svinger fra sygehus til sygehus. Endda inden for den samme region.
Det mærkede familien til 74-årige Ruth Faber, der 21. marts døde på Frederikssund Sygehus:
- Jeg føler, de har sultet min mor ihjel, siger Kim Faber om behandlingen, der ellers skulle have givet hans mor nye kræfter imod hendes kræftsygdom.
Og problemet med at give patienterne den rigtige og nok ernæring har været kendt i sundhedsvæsenet i flere år:
- Patienternes immunforsvar er ekstra svagt. Og underernæring svækker patienten yderligere, så risikoen for infektioner eller andre komplikationer bliver meget højere, forklarer Jens Kondrup, der er overlæge og leder af ernæringsenheden på Rigshospitalet.
Som formand for Region Hovedstadens ernæringskomité har han også deltaget i arbejdet med de vejledninger i ernæring, som sygehusenes afdelinger skal følge. Problemet er blot, at der mangler opfølgning:
- På de enkelte afdelinger kan det være diffust, hvem der har ansvaret for, at patienterne spiser op. I Sundhedsstyrelsens vejledning er det lægerne, der har det overordnede ansvar for ernæringen, men store dele af de daglige måltider varetages af sygeplejerskerne, forklarer overlægen.
På Frederikssund Sygehus ønsker den ansvarlige overlæge Bjarne Ørskov Lindhardt ikke at kommentere enkeltsager, men han erkender, at sygehuset kan have lavet fejl:
- Jeg har ikke læst journalen endnu, men jeg har bedt dem, der tog sig af patienten, om at komme med en redegørelse.
- Normalt er det personalets pligt at ændre kostplanen, hvis der ikke sker resultater inden for få dage. Hvorfor har man ikke gjort det?
- Det er rigtigt. Og det er muligt, at vi ikke har gjort det rigtigt i det her tilfælde.
- Det må vi finde ud af, så vi fremover ikke gøre det samme.
