Familie indlagt efter alvorlig motorvejsulykke

To voksne og to børn er indlagt på sygehuset efter en ulykke på Køgebugtmotorvejen syd for København søndag morgen.

Ulykken skete omkring klokken 4.40, og søndag formiddag har politiet endnu ikke modtaget nærmere oplysninger om, hvor alvorligt familien er kommet til skade.

- Men det så alvorligt ud, fortæller politiets vagtchef Thomas Jørgensen til Ritzau.

Politiets efterforskning af ulykken har vist, at familiens bil kom for tæt på midterrabatten, så det ene hjulpar kom ud i blødt underlag.

- Det får bilen til at stå på tværs af vejen, og samtidig kommer der en anden bil kørende, som kører ind i siden af bilen.

To biler er tidligt søndag morgen kørt sammen på E20 Køgebugtmotorvejen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

På grund af ulykken var motorvejen spærret i nordgående retning mellem frakørsel 29 Greve S og frakørsel 28 Greve C i cirka to timer, mens politi og redningsfolk arbejdede på ulykkesstedet.

Vejdirektoratet oplyste omkring klokken 6.40, at strækningen igen var blevet åbnet for trafik.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik