Fagforeninger vil lære borgmestre at lokke folk væk fra Hovedstaden

Provinsborgmestre skal gøre det attraktivt for statsansatte at rykke med ud i landet, mener fagforeninger

Fagforeninger vil lære borgmestre at lokke folk til

Provinsborgmestre skal gøre det attraktivt for statsansatte at rykke med ud i landet, mener fagforeninger

HK vil have udkantsborgmestre til at byde ind med, hvordan deres kommuner gør det attraktivt for familier, hvis job bliver flyttet ud af hovedstaden.

Derfor inviterer Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund sammen med Dansk Magisterforening til et hastemøde, hvor en række borgmestre fra de byer, der nu skal modtage statslige arbejdspladser, også deltager.

HK forventer, at borgmestrene møder op med en lang række attraktive tilbud til de statsansatte, der nu kan se deres job rykke væk fra hovedstaden.

- Borgmestrene skal komme med et tilbudskatalog om, hvad der er af muligheder for de her familier.

- De skal sørge for, at ægtefællen også kan få et job, hvis familien rykker ud i landet, at deres børn kan komme i daginstitutioner og skoler og så videre, siger Ulla Moth-Lund Christensen, Formand for HK Stat Hovedstaden.

- Det er borgmestrene i de her kommuner, der har gjort deres hoser grønne hos regeringen, så nu må de også gøre hoserne grønne hos dem, der skal flytte med.

- Nu står vi med en masse mennesker, der helst skal flytte med, hvis det her skal virke. Så jeg er blevet enig med Magisterforeningen om, at vi arrangerer et møde, så borgmestrene kan sælge sig selv, siger forbundsformanden.

Regeringen planlægger at rykke 3900 statslige arbejdspladser ud i landet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik