Færre ghetto-unge begår kriminalitet

Unge i hovedstadens ghettoer er blevet mere lovlydige, viser opgørelse.

Kriminaliteten blandt de 15-29-årige i hovedstadens ghettoer er på fem år faldet markant flere steder, skriver metroxpress.

Det viser den seneste opgørelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters liste over dømte i særligt udsatte boligområder.

Blandt andet har Mjølnerparken på Nørrebro oplevet et fald på en knap en tredjedel i antallet af dømte beboere.

- Der er kommet mere fokus på særligt de helt unge. Vi foretager hjemmebesøg og har samtaler med forældrene. Samtidig snakker vi med de unge i øjenhøjde og gør meget ud af at spotte potentielle ballademagere hurtigt og forsøger at få dem hevet ud deres miljø, siger Rasmus Bernt Skovgaard, der er leder af lokalpolitiet ved Københavns Politi, til metroxpress.

Han mener, at en del af æren skyldes, at politiet, kommunen, SSP-medarbejdere, boligselskaberne og beboerne selv er blevet bedre til at samarbejde på tværs for at forebygge kriminalitet.

- Vi oplever en større fornemmelse af, at det her med at få skabt trygge rammer er et fælles ansvar, siger Rasmus Bernt Skovgaard til metroxpress.

Den positive udvikling glæder overborgmester Frank Jensen (S).

- Vi ved, at unge fra de særligt udsatte boligområder generelt set har dårligere forudsætninger. Derfor er det en særligt god nyhed, siger Frank Jensen, der er enig i, at det brede samarbejde på tværs af myndighederne er særdeles vigtigt i forhold til at mindske kriminaliteten.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20200702-092517-A-1920x1369we

Priser på op til 10 millioner kroner: Forældrekøb boomer i København

parkering p-plads parkeringsplads

Røde partier vil begrænse biler i København – men har netop stemt for 167 nye p-pladser

tomme tog

Rejsende kan ikke få plads trods halvtomme tog - pladsbilletter bliver ikke brugt

Lynghøjskolen Roskilde

Forældre banker i bordet: Kommune vil have vendeplads og boliger på skoles grønne område

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere