Fængslet tre uger uger for at befamle kvinder

En 23-årig udlænding blev fredag i Retten i Roskilde varetægtsfængslet i tre uger for gennem en længere periode at have befamlet 13 kvinder på gaden i Køge. Det skriver DAGBLADET Køge.

Siden august sidste år har han overfaldet kvinderne i Køge. Det mener politiet i hvert fald, og politiet krævede fredag manden fængslet, mens sagen efterforskes nærmere.

Klokken 12.30 ankom den 23-årige til retten i sort T-shirt, cowboybukser og kondisko og kiggede frem for sig gennem smalle, firkantede briller med tonede glas, mens armene var korslagte på bordet.

Ved hjælp af en tyrkisktalende tolk fik han derefter forelagt de i alt 14 forhold med 13 forskellige kvinder, han er mistænkt og sigtet for at have gramset på.

Gerningsstederne omfatter Toldbodvej, Tøxensvej, Nørregade, Ivar Huitfeldt Vej, Bjergstien, Nørre Boulevard og Jernbanegade i Køges centrum, og især de to sidste har været gerningsmandens yndlingssteder. De var også her, han torsdag blev snuppet af en civilbetjent på udkig efter manden bag overgrebene.

»Vil du have sex«, skulle han have spurgt en kvinde ved det allerførste tilfælde tilbage i 2011. Ellers har det været overgreb i form af at tage kvinderne i skridtet, mellem ballerne, på bagdelen, ryggen og brysterne.

Dommeren valgte at lukke dørene efter både forsvarerens og anklagerens ønske. Manden har som udgangspunkt erkendt visse af forholdene, skriver DAGBLADET Køge.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik