Få overblikket over nye restriktioner i 69 kommuner her

31 nye kommuner bliver fra fredag også ramt af restriktioner. Dermed er 69 danske kommuner underlagt restriktioner frem til den 3. januar.

En række restriktioner, der onsdag trådte i kraft i 38 kommuner, udvides nu til yderligere 31 kommuner. 

De træder i kraft fra fredag klokken 16.00. Restriktionerne gælder indtil den 3. januar for alle de 69 kommuner.

Bor man i én af de 38 kommuner, der er berørt af restriktionerne, og bevæger sig udenfor sin egen kommune, bør man overholde de restriktioner, der gælder i den kommune, man bor i.

Udover restriktionerne i de 69 kommuner blev en række restriktioner som for eksempel forsamlingsforbuddet på 10 personer forlænget til og med den 28. februar.

Krav om mundbind i offentlig transport er blevet forlænget til den 1. marts.

Disse restriktioner indføres i 69 kommuner:

I disse 69 kommuner vil der blive indført restriktioner:

  • Alle kommuner i Region Hovedstaden - undtagen Bornholm.
  • Alle kommuner i Region Sjælland
  • Alle kommuner i Region Midtjylland
  • Aalborg
  • Fredericia
  • Vejle
  • Middelfart
  • Odense

Grundskole, voksen- og ungdomsuddannelse:

  • Elever fra 5. klasse og opefter i folkeskolerne skal fra onsdag sendes hjem til hjemmeundervisning. Elever i 0.-4. kl. og sårbare børn og unge undtages. 
  • Elever og kursister på ungdoms- og voksenuddannelser sendes hjem, og der overgås til fjernundervisning. Sårbare elever og kursister og uddannelser med særlig samfundsmæssig betydning, herunder certifikatkurser, undtages. 
  • Prøver og eksaminer kan gennemføres.
  • Folkehøjskoler, frie fagskoler og efterskoler i hele landet kan ikke opstarte nye korte kurser over julen (gælder hele landet). 
  • Det anbefales, at dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner ikke deltager i julegudstjenester .

Videregående uddannelser:

  • Omlægning til digital undervisning uden fremmøde på de videregående uddannelser. 
  • Eksaminer er undtaget i det omfang, at omlægning til digitale eksaminer ikke er praktisk mulig. 

Arbejdspladser

  • Offentlige arbejdsgivere opfordres til at sende alle medarbejdere, der ikke varetager kritiske funktioner, hjem. De pågældende bør så vidt muligt arbejde hjemmefra. 
  • Private arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sikre, at medarbejdere, der har mulighed for at varetage deres arbejde uden fysisk fremmøde på arbejdspladsen, gør dette.

Restauranter, caféer, barer og handel

  • Serveringssteder (restauranter, caféer, barer mv.) skal holde lukket for servering til indtagelse på stedet. Der er fortsat mulighed for take-away. 
  • Der opfordres til, at familier mv. kun foretager indkøb af julegaver én person ad gangen.
  • Der opfordres til at gennemføre en række adfærdsregulerende tiltag i detailhandlen med henblik på at mindske trængsel og højne efterlevelsen af sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Sport og fritid:

  • Steder, hvor der udøves idræts-, forenings- og fritidsaktiviteter, skal holde indendørsarealer lukket for offentligheden.
  • Professionelle idrætsudøvere kan fortsat anvende indendørsarealer, som er lukket for offentligheden. Der kan fortsat afvikles udendørs idrætsarrangementer med op til 500 personer til stede. Det gælder blandt andet lege- og badelande, idrætshaller, svømmehaller, trænings- og fitnesscentre, spillehaller og kasinoer, foreningslokaler mv. 
  • Indendørsarealer i forlystelsesparker, zoologiske haver, akvarier og lignende skal også holde lukket for offentligheden.
  • Muligheden for at være op til 50 personer til stede ved idræts- og foreningsaktiviteter for børn og unge op til 21 år finder ikke anvendelse. Der må herefter som udgangspunkt kun være 10 personer til stede på samme sted samtidig ved sådanne aktiviteter.

Kultur:

  • Kulturinstitutioner skal holde indendørsarealer lukket for offentligheden. 
  • Det gælder blandt andet teatre, koncertsale, spillesteder, museer, kunsthaller, kulturhuse, biografer, biblioteker (aflevering og udlån til forsknings- og undervisningsbrug undtages), aftenskoler, daghøjskoler, Folkeuniversitetet samt musik- og kulturskoler.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik