Få det fulde overblik: Se her, hvad der genåbner - og hvornår

Snart kan alle gå i biografen igen, mens landets skoleelever kan komme tilbage i skole på fuldtid. Få overblik over genåbningsaftalen her.

Natten til tirsdag blev samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Nye Borgerlige enige om en yderligere genåbning af det danske samfund.

Aftalen betyder blandt andet, at alle landet folkeskoleelever kan komme tilbage i skolen på fuldtid fra torsdag, mens det samme dag igen bliver muligt at tage en tur i fitnesscentret eller biografen.

Her kan du få det store overblik over dele af genåbningsaftalens indhold og hvornår det forventes, at hvad åbner.

Torsdag den 6. maj 2021 genåbner følgende:

• Alle elever i folkeskolen kan vende tilbage på fuld tid.

• 30-minutters-reglen i forhold til bordbestilling på barer og restauranter fjernes.

• Serveringssteder må efter klokken 23.00 holde åbent for særlige private arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen.

• Kravet om, at private fester skal slutte senest klokken 23.00, droppes.

• Indendørs idræt og fitnesscentre åbner for personer over 18 år mod fremvisning af coronapas. For personer mellem 18 og 70 år åbnes der for ”ikke-kontakt-sport”, mens der for børn og unge under 18 år samt for personer over 70 år åbnes for al indendørs idræt - herunder også idræt, der ikke er i organiseret regi.

• Spillesteder, teatre og biografer genåbner med krav om coronapas og op til 2000 tilskuere i sektioner á 500 personer.

• Konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål genåbner med krav om coronapas og op til 1000 deltagere i sektioner á 500 personer, hvor deltagerne hovedsageligt sidder ned.

• Forsamlingsloftet hæves til 25 indendørs og 75 udendørs.

Fredag den 21. maj 2021 genåbner følgende:

• Alle elever på ungdoms- og voksenuddannelser kan møde med 100 procent fysisk fremmøde.

• Elever på videregående uddannelser kan komme tilbage på halv tid.

• Der udarbejdes en plan for gradvis normalisering af fysisk fremmøde på arbejdspladser begyndende fra 21. maj 2021.

• Udendørs arrangementer for et stående publikum og festivaler må tage imod op til 2000 deltagere i sektioner á 200 mennesker.


Medio juni 2021:

• Myndighederne skal ifølge aftalen have udarbejdet en plan for, hvornår nattelivet og dele af det kan genåbne senest medio juni 2021.

Søndag den 1. august 2021:

• Udendørs arrangementer for et stående publikum og festivaler må tage imod op til 5000 deltagere i sektioner á 500 personer.


Kilder: Justitsministeriet, Ritzau og TV 2.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik