Erik Skov Pedersen afviser millionkrav

Det kontroversielle erhvervsmand Erik Skov Pedersen har ikke i sinde at betale en eneste krone af de 28 millioner, som Roskilde Kommune forlanger i erstatning, fordi Erik Skov Pedersens Byg Pro 1 ikke var i stand til at leve op til den købsaftale, der blev lavet for Gundsø Rådhus i december 2007. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Dengang ville Byg Pro 1 betale 29 millioner kroner for rådhuset, men måtte året efter erkende, at det ikke havde nogen penge, hvorefter handlen blev annulleret. Byg Pro 1 nåede at betale en million kroner i forskud.

Siden har kommunen forsøgt at sælge rådhuset, men der har ikke været nogen købere, og nu forlanger kommunen en erstatning på 28 millioner kroner.

Men det afviser Erik Skov Pedersens advokat Michael Amstrup i et brev til Roskilde Kommune. Han henholder sig til købsaftalens bestemmelser om, at handlen går tilbage, hvis købesummen ikke betales, og advokaten finder kommunens fremgangsmåde helt usædvanlig, skriver DAGBLADET Roskilde.

»Hvis der var grundlag for at rejse et erstatningskrav, ville Roskilde Kommune i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler alene kunne kræve differencen mellem købesummen og hvad ejendommen ville kunne indbringe ved et salg til anden side. Skulle man følge Roskilde Kommunes synspunkt, er konsekvensen, at alt, hvad kommunen besidder, og som ikke pt. kan sælges, skal optages til en værdi af nul. Dette svarer imidlertid hverken til kommunens egen opgørelse af aktiver eller ejendomsvurderinger,« skriver advokaten til kommunen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik