Er kurven knækket? Boligpriserne i hovedstaden falder

2016 bød på en samlet prisstigning i hovedstadsområdet - men så pludselig i december - skete der noget helt andet

Vi har hørt det igen og igen. Priserne på huse, rækkehuse og lejligheder i hovedstadsområdet - og i København i særdeleshed - stiger og stiger.  Boligbobler truer, og prisudviklingen er ude af kontrol. Og 2016 var da heller ikke noget anderledes år, hvad det angik - samle steg priserne med 5,3 procent. Men så alligevel: For i november begyndte priserne pludselig at falde.  Det skriver boligsiden.dk, der har kigget på tallene.

De viser, at fra november til december faldt priserne på villaer og rækkehuse i region Hovedstaden med 0,8 procent. Det blev altså pludselig billigere at købe en bolig i området. Og indenfor en periode på to år er det kun anden gang, der er registreret prisfald fra en måned til den næste.

Og imens var der kun et sted i landet, hvor prserne steg - nemlig i Region Syddanmark, der fik et pænt nøk opadad med prisstigninger på 1,3 procent.

-Tendensen for 2016 har været, at køberne søger ud fra de større byer for at kunne købe en billigere bolig, og både faldet i Region Hovedstaden og stigningen i Region Syddanmark er med til at underbygge den historie,” siger kommunikationsdirektør på boligsiden.dk Birgit Daetz.

I Region Hovedstaden er den gennemsnitlige kvadratmeterpris 23.112 kroner, mens den i Region Syddanmark ligger på 9.645 kroner.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik