De er både forhadte og elskede.
Nogle vil mene, at de er historiske og et symbol på demokratiet, mens andre vil påpege, at de hverken er pæne eller gode for miljøet.
Men ikke desto mindre er valgkamp lig med valgplakater i både lygtepæle og træer.
Hvis du hører til den gruppe, der er godt og grundigt træt af at kigge på dem, så kan du snart ånde lettet op.
For når et valgdøgn slutter, så har kandidaterne nemlig otte døgn til at pille valgplakaterne ned.
Det oplyser Indenrigs- og boligministeriet på deres hjemmeside.
- Valgplakaterne og de midler, der er brugt til at hænge dem op med (strips, snore m.v.), skal være taget ned igen senest 8 dage efter valgdagen ved døgnets afslutning, lyder det.
Vælgerne er trætte
Selvom kandidaterne har otte dage til at pille plakaterne ned, så valgte Emil Blücher, der stiller op for Liberal Alliance i Solrød Kommune, at tyvstarte.
En halv time før valgstederne lukkede tirsdag begyndte han nemlig at pille sine plakater ned i kommunen.
- Vælgerne er ved at være trætte af valgplakater, så vi kan lige så godt begynde at pille dem ned, siger han til TV 2 Lorry og fortsætter:
- Og så kommer der til at gå et godt stykke tid, før vi får valgresultaterne. Så jeg synes ligeså godt, at vi kan udnytte ventetiden.
Emil Blücher anslår, at Liberal Alliance har sat omkring 1000 plakater op i Solrød kommune. Han forventer ikke, at man når at pille dem alle ned tirsdag aften.
Store bøder for efterladte plakater
Men ikke alle Emil Blüchers kollegaer er lige så hurtige til at tage plakaterne.
For mens der er fuld fart på, når det gælder om at hænge valgplakaterne op, så er der ikke altid den samme nidkærhed efter valget, hvor plakaterne efter reglerne skal være pillet ned seneste otte dage efter valgdagen.
Det kunne tydeligt ses i København efter kommunalvalget i 2017, hvor kommunens medarbejdere måtte rykke ud og nedtage godt 900 valgplakater i byens træer og lygtepæle, efter tidsfristen for oprydningen var overskredet.
Og den kommunale oprydning blev også en dyr fornøjelse for partierne, der efterfølgende modtog store bøder fra Københavns Kommune.
Det viser en opgørelse, som Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning har udleveret til TV 2 Lorry.
Her står det også klart - måske lidt overraskende - at det især var de røde og grønne partier, der havde svært ved at få nedtaget det samme antal plakater, de havde hængt op i løbet af valgkampen.
Værst stod det til hos Socialdemokratiet, der alene tegnede sig for 184 efterladte valgplakater ud af de 905, som medarbejdere fra Københavns Kommune måtte pille ned efter valget.
Hver femte plakat var socialdemokratisk
Det svarer til, at hver femte plakat, kommunen måtte pille ned, var fra Socialdemokratiet.
På de efterfølgende pladser lå Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet, der efterlod henholdsvis 133, 132 og 102 valgplakater.
Men det er som nævnt ikke en gratis omgang for partierne at efterlade valgplakater til den kommunale oprydning.
I Københavns Kommune bliver prisen for efterladte plakater i dag først beregnet efter valget med udgangspunkt i den samlede udgift, mens det i 2017 kostede op mod 230 kroner per plakat, der skulle pilles ned.
I Københavns Kommune endte de 905 plakater med en samlet regning på 129.030 kroner, der blev fordelt mellem de 15 partier, der ikke havde ryddet ordentligt op efter valget.
TV 2 Lorry har fulgt et nyt og nørdet forsøg med valgplakater - og her i videoen ser vi på, hvad teknologien kan afsløre om, hvordan de faktisk virker og virker bedst.
_
