Endnu en polsk borger fængslet efter plyndringer fra tøjcontainere

I alt fire polske borgere er sigtet for at stjæle tøj fra velgørenhedsorganisationers tøjcontainere i marts.

En 20-årig, polsk statsborger blev fredag varetægtsfængslet i 20 dage sigtet for tyveri af 4,8 tons genbrugstøj fra tøjcontainere på store dele af Sjælland.

Det er besluttet i Dommervagten i København, skriver Ekstra Bladet ifølge Ritzau.

Manden, der blevet udleveret fra Sverige, hvor også en anden polsk borger lige nu sidder fængslet, mens han venter på at blive udleveret til Danmark, nægter sig skyldig.

Dermed er i alt fire polske statsborgere sigtet for systematisk at gå på rov efter genbrugstøj.

Københavns Politi fortæller til TV 2 Lorry, at man fortsat efterforsker sagen meget bredt. Derfor kan politiet ikke udelukke, at der kommer flere anholdelser og sigtelser i sagen.

Ifølge politiet er tyverierne gået ud over velgørende organisationers tøjcontainere flere steder på Sjælland og Falster. Det gælder containere tilhørende både Røde Kors, Blå Kors og Kirkens Korshær.

4,8 tons tøj konfiskeret

Siden marts har to polske borgere på 26 og 27 år siddet fængslet i Danmark i sagen.

Som TV 2 Lorry dengang kunne fortælle, blev de to mænd anholdt i Roskilde, umiddelbart efter at de havde tømt flere tøjcontainere for sække med tøj.

Anholdelserne skete efter længere tids efterforskning. Det fortalte Lars Feldt-Rasmussen, der er leder af afdelingen for berigelseskriminalitet og vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, i forbindelse med anholdelserne til TV 2 Lorry.

- Vi har konstateret og fået en del tyverianmeldelser fra blandt andet Røde Kors, som har oplevet tyverier fra deres containere.

- På den baggrund har vi foretaget en efterforskning, der viser, at det er nogle polakkere, der kører rundt og stjæler tøj fra de her containere. Det ser for os rimelig organiseret ud, forklarede han.

Lars Feldt-Rasmussen fortalte dengang også, at man som led i efterforskningen flere gange observerede, at gerningsmændene er kørt ind i Danmark om søndagen, hvor de så hen over halvandet døgn udelukkende har beskæftiget sig med tyverier, før de igen kørte ud af landet med bilerne fulde af tøj.

Baris Tuncer, der er politikommissær og central efterforskningsleder ved Københavns Politi, fortæller lørdag til TV 2 Lorry, at man fortsat arbejder ud fra denne teori.

- Det er en sag, hvor gerningsmændene har opereret på tværs af flere politikredse og angiveligt afsat deres koster i udlandet. Det indikerer, at det kan være organiseret, men det er noget, som vores efterforskning skal klarlægge det næste stykke tid, siger Baris Tuncer.

Under anholdelserne i Roskilde konfiskerede politiet mere end 4,8 ton tøj til en værdi af cirka 45.000 kroner.

Tyverier for ”mange millioner kroner”

Som TV 2 Lorry tidligere har kunne fortælle har flere hjælpeorganisationer været præget af massive tyverier.

Det gælder blandt Røde Kors, Blå Kors og Kirkens Korshær, der oplever at få gennemrodet og stjålet genstande fra de sække med donationer, der bliver stillet foran butikkerne udenfor deres åbningstider.

Hos Røde Kors bekræftede Tina Donnerborg, der er chef for genbrug i Røde Kors, at organisationen også har oplevet, at der er blevet stjålet direkte fra organisationens containere.

- Det betyder meget for Røde Kors, at vi rent faktisk modtager de donationer, der bliver givet til Røde Kors. Derfor har vi anmeldt det til politiet.

I og med, at Røde Kors ikke ved, hvor meget og hvilket værdier, der bliver doneret i deres containere, kender organisationen ikke til et præcist beløb.

Men Tina Donnerborg anslog i marts, at det for organisationen drejer som om tyverier for “mange millioner kroner”, siden organisationen indgav den første anmeldelse i august-september 2020.

Derfor glædede hun sig også over, at politiet nu var skredet til anholdelser.

- Vi kan slet ikke få armene ned. Det er så skønt, at politiet er gået ind i sagen og har fanget dem, der står bag, sagde hun.

Tilbage i februar kunne TV 2 Lorry fortælle, hvordan hjælpeorganisationer dagligt møder ind til gennemrodede sække med donationer, som tyve har stjålet fra. Se eller gense indslaget nedenfor.

Skruppelløse folk hugger donationer til udsatte. Resten bliver smidt på fortorvet.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik