En sikker vinder hvert år: Her er 3 sjove lege med påskeæg

Læg ungernes iPad væk, og ​brug påsken til i fællesskab at komme ud og røre kroppen med disse tre sjove lege.

Påsken er over os, og selvom vejret ikke ligefrem indbyder til en tur i haven. Så findes der som bekendt ikke dårligt vejr. Kun dårlig beklædning.

Har du, din familie og venner mod på at begive jer udendørs, så er der en række sjove påskelege, I kan give jer i kast med.

Det er sundt for kroppen at være fysisk aktiv, og påskelege udenfor kan være en hyggelig og sjov måde at være sammen på - både børn, voksne og bedsteforældre. 

Godt for børnene

Særligt for de helt små kan det være godt at komme ud og lege. Børn er normalt glade for leg og bevægelse, og når børn leger, udvikles og forfines koordination og balance, og der udvikles større kropsbevidsthed. Det kan have stor betydning for de sociale fællesskaber, som børn indgår i. 

Nedenfor har vi samlet et udpluk af nogle populære påskelege, du kan lade sig inspirere af.

Nogle af legene kender du sikkert allerede, men derfor kan det alligevel være rart at få dem genopfrisket.

1. Trille æg

Alle deltagere har ét hårdkogt æg hver. Lav en markering på toppen af en skråning. Tril på skift æggene ned af skråningen – det gælder om at få ægget til at trille så langt som muligt.

I kan også lave en målstreg for enden af bakken og trille alle æggene af sted samtidig. Den, hvis æg kommer først over målstregen, vinder.

Her kan du se et tidligere indslag med nogle børn, der triller æg.

2. Kongens efterfølger

Kongens efterfølger i påskeudgaven kræver, at hver deltager har et hårdkogt æg i en ske. Skeen med ægget bæres alt efter ønsket sværhedsgrad og alder i hånden eller munden. Forreste deltager vælger en aktivitet, fx gå baglæns, dreje rundt, hoppe eller kravle. De andre efterligner bevægelsen.

3. Jorden brænder

Jorden brænder udføres også med hårdkogte æg og skeer. Deltagerne skal gennemføre en forhindringsbane med ægget placeret på skeen. Vinderen kan være den hurtigste, den der er blevet 'brændt' færrest gange på jorden eller den, der ikke har tabt ægget undervejs. Brug brædder på jorden som balancebomme, hulahopringe som sikre zoner eller karklude som trædesten undervejs fra punkt A til B.

Gode råd, hvis du leger med æg

Sprit æggene før du puster dem
Til påske er der mange, der maler og dekorerer påskeæg. Hvis du bruger konsumæg, er risikoen for salmonella så lille, at der ikke bør være nogen risiko for at blive syg. Konsumæg er de æg, der går til detailhandlen – supermarkeder, restauranter mv. – og ikke til industrien.

Sprit skallen af
Fødevarestyrelsen foreslår, at man bruger sprit til at desinficere æggets overflade, inden du puster. Det dræber alle bakterier på skallen.

Vask hænder, når du har rørt ved æg
Det er vigtigt at huske, at man altid skal vaske hænder efter at have rørt ved æg. Så risikerer man ikke at flytte bakterier over på andre madvarer.

Kilde: Fødevarestyrelsen

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik