En 29-årig mand er fængslet for knivdrab i Rungsted

En mand er fængslet og tre har fået anholdelsen opretholdt i drabssag.

Foto: TV2/ Lorry

En 29-årig mand er blevet fængslet i fire uger, sigtet for drabet på en 45-årig polsk håndværker, der blev fundet død i en villa ved Rungsted Kyst søndag eftermiddag.

Politiet har sigtet fire polakker for i forening at have dræbt den 45-årige. Men i mandagens grundlovsforhør, der blev holdt for lukkede døre, ville dommeren ikke gå med til at fængslet de tre af dem.

- De har fået anholdelsen opretholdt i tre gange 24 timer, fortæller vicepolitiinspektør Flemming Poulsen fra Nordsjællands Politi til Ritzau.

- Vi fortsætter efterforskningen og så må vi senere afgøre, om vi vil forsøge at få de tre sidste fængslet, fortsætter han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik