Elektrostålværket rejser sig igen

Da elektrostålværket i Frederiksværk for halvandet år siden måtte dreje nøglen om, mistede  Frederiksværk omkring 150 arbejdspladser. Nu er der udsigt til, at de tabte arbejdspladser genetableres.

Sula Steel A/S, der har leaset reparations- og produktionsvirksomheden på værket af Vorskla A/S, er nemlig i fuld gang med forberedelserne til at starte produktionen op igen, og ifølge planen går værket i gang med prøvekørsler allerede til maj, skriver Frederiksborg Amts Avis. 

Det betyder ifølge generaldirektør i Sula Steel A/S Andrey Kutishchev i første omgang 40-50 nye arbejdspladser i Frederiksværk. Og når den egentlige produktion går i gang til august, får værket brug for endnu 150 ansatte.

Udsigten til flere arbejdspladser i Frederiksværk vækker glæde hos 3F Frederikssund-Frederiksværk.

- Vi har i den grad brug for arbejdspladser, lyder det således fra formanden Aino Reffs, der håber, at de nye arbejdspladser kan komme de lokale til gode.
 
- Og så håber vi, at det kan give nogle ad hoc opgaver udefra og ad den vej få en afsmittende virkning ude hos underleverandørerne, siger hun til Frederiksborg Amts Avis.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik