Hun kan bryde Enhedslistens "ekstremt overraskende" trend i Folketinget

Enhedslisten har lige nu udsigt til at skrive partihistorie, når stemmerne er talt op efter valget den 1. november.

Således kan partiet på venstrefløjen for første gang nogensinde blive repræsenteret i Folketinget af en person, der har to forældre med etnisk minoritetsbaggrund.

I Nordsjællands Storkreds står Enhedslisten ifølge de nuværende prognoser til at fastholde et enkelt mandat, og her er Sinem Demir - der har tyrkiske rødder - spidskandidat.

Ifølge valgforsker Robert Klemmensen, der er professor i statskundskab ved Lunds Universitet, vækker det opsigt, at Enhedslisten ikke indtil videre har haft et medlem af Folketinget med to forældre, der har etnisk minoritetsbaggrund.

- Det er ekstremt overraskende. Det har symbolsk værdi, at de ikke har været i stand til at få valgt en indvandrer ind, siger Robert Klemmensen til TV 2 Lorry.

Stærk position

Han pointerer, at netop Enhedslisten har en “stærk position på indvandrerpolitik," og derudover var mange af de indvandrere, der kom til Danmark i 1970’erne og 1980’erne venstreorienterede, der flyttede fra højreorienterede stater, påpeger Robert Klemmensen.

- Så der burde være et udbud, siger professoren i statskundskab.

Enhedslisten har ved valget 1. november også en ikke urealistisk mulighed for at få Ibrahim Benli i Folketinget. Han har kurdiske rødder og er Enhedslistens nummer fem på stemmesedlen i København. Sidste gang fik partiet valgt fire ind i Københavns Storkreds.

Kandidaterne i Enhedslisten stiller op på en såkaldt partiliste, og det betyder, at placeringen på stemmesedlen er meget afgørende for chancerne for at blive valgt. Derfor er det da også mere sandsynligt, at Sinem Demir bliver valgt i Nordsjællands Storkreds, hvor hun altså er nummer ét.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Enhedslisten har været repræsenteret i Folketinget siden 1994. I 2019 lykkedes det Victoria Velásquez at blive valgt ind. Hun har én forældre med etnisk minoritetsbaggrund, idet hendes mor er fra Nicaragua i Mellemamerika.

Ved valget i 2007 var kontroversielle Asmaa Abdol-Hamid tæt på at blive valgt, men endte med at blive førstesuppleant i Københavns Storkreds. Enhedslisten endte med 2,2 procent af stemmerne, og det var blandt andet Asmaa Abdol-Hamid skyld, mente store dele af partiet selv.

Mens Enhedslisten aldrig har haft et medlem af Folketinget med to forældre, der har etnisk minoritetsbaggrund, forholder det sig omvendt for samtlige andre partier til venstre for midten og Venstre, Liberal Alliance og De Konservative.

Herunder kan du en oversigt over folketingsmedlemmer fra 2009 og frem, der har eller har haft to forældre med etnisk minoritetsbaggrund.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Når Sinem Demir efter alt at dømme bliver valgt til Folketinget, kan det få stor betydning for Enhedslisten, vurderer Robert Klemmensen.

- Det vil give nogle af de politikområder, Enhedslisten er interesserede i, mere troværdighed i konkurrencen med de øvrige partier på venstrefløjen. Og helt kynisk er det også en konkurrence om indvandrer-talent. Det sender et signal, når man viser, at man godt kan blive valgt til Folketinget som kandidat for Enhedslisten, siger Robert Klemmensen.

Demir savner repræsentation

Sinem Demir understreger over for TV 2 Lorry, at Victoria Velásquez er det første medlem af Folketinget med en etnisk minoritetsbaggrund. Men hun mener, at hun kan blive det første medlem, hvor begge forældre er født i udlandet.

28-årige Demir er barn af tyrkiske forældre og er opvokset i Danmark. Hun fik dog først statsborgerskab i 2018. Det vil betyde noget for hende at blive valgt i forhold til faglige udfordringer, og hun mener også, at hun kan bidrage på en anden måde i kraft af sin baggrund. 

Men derudover vil et mandat i Folketinget ikke mindst også betyde noget på et meget personligt plan.

- Det vil betyde noget for min mor, som er vokset op i et land, hvor det har været hårdt at være venstreorienteret. At hun under de omstændigheder har sat et barn i verden, som med sine værdier kan blive valgt til Folketinget - samtidig med at hun ikke selv har statsborgerskab - det er surrealistisk, siger Sinem Demir.

Sinem Demir har udover erfaring fra sit arbejde som medlem af Københavns Borgerrepræsentation også en god ballast med sig fra folketingsvalget i 2019, hvor hun fik et godt personligt valg i Nordjyllands Storkreds.

Hun mener selv, at hun denne gang - med fare for at lyde for selvsikker - har gode chancer for at blive valgt ind. Og det vil have vægt at blive den første fra Enhedslisten i Folketinget, der har to forældre med minoritetsbaggrund.

- Da jeg var barn og ung på den yderste venstrefløj, synes jeg, at Line Barfod, Johanne Schmidt-Nielsen og Søren Søndergaard var super seje og sagde alle de ting, jeg selv mener. Men jeg savnede, at den person, der sagde de ting, også lignede mig selv lidt mere, siger Sinem Demir.

Selvom det var rart at se eksempelvis Özlem Cekic og Yildiz Akdogan i Folketinget for SF og Socialdemokratiet, mente de bare ikke de rigtige ting. Folk med en anden etnisk baggrund kan have forskellige holdninger, pointerer Demir.

En ekspert kalder det overraskende, at du kan blive den første for Enhedslisten i Folketinget med to forældre, der har etnisk minoritetsbaggrund, når man tænker på, at I har en stærk position på udlændingepolitik. Kan du følge den argumentation?

- Ja, det er noget, jeg selv har undret mig over. For mit eget vedkommende har jeg ikke selv haft lyst til at stille op tidligere. Men jo, det er mærkeligt at tænke på i forhold til den politik, vi har på flere forskellige område, siger Sinem Demir.

Hun hæfter sig ved, at Victoria Velásquez blev valgt i 2019, men mener desuden, at mange folk i Danmark med etnisk minoritetsbaggrund ikke har mulighed for at stille op, fordi de ikke har dansk statsborgerskab.

(Artiklen fortsætter efter boksen.)

Dårligt for demokratiet

En ny opgørelse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at kun én ud af 25 kandidater til det kommende valg har etnisk minoritetsbaggrund. Og det kan være et problem for demokratiet, mener chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder Line Vikkelsø Slot.

- Demokratiet og lovarbejdet risikerer ikke at blive tilstrækkeligt relevant for alle grupper.

- Derudover kan den indirekte adgang til politik også være svækket. Et studie, som Københavns Universitet offentliggjorde sidste år, viste, at såvel etnisk danske som ikke etnisk danske politikere favoriserer medlemmer af deres egne etniske grupper, siger Line Vikkelsø Slot til TV 2 Lorry. 

Chefkonsulenten mener, at der kan være flere årsager til, at etniske minoriteter er underrepræsenteret. Lav stemmedeltagelse er en af dem. Derudover kan en udfordring være, at kandidaterne forventes at være vidende om alle tænkelige integrationsområder.

- Det forventes, at de stiller op og forklarer, hvad der foregår i forhold omkring eksempelvis muslimer, fordi man betragtes som en repræsentant for gruppen. Det er hårdt og udmattende at være i.

I forhold til kvinder er udfordringen dobbeltsidet, lyder det.

- De skal både vinde accept hos majoritetsdanskeren og i deres eget bagland, hvor eksempelvis syn på kønsroller og kvinder på arbejdsmarkedet ikke altid bliver taget vel imod, siger Line Vikkelsø Slot.

Hun mener, at politiske partier kan støtte deres kandidater med etnisk minoritetsbaggrund med eksempelvis hjælp til at håndtere trusler, medietræning og mangfoldighedspolitik, når det kommer til at fordele ordførerskaber og opstille kandidater.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

I 2019 havde Enhedslisten på landsplan fem kandidater, der havde to forældre med etnisk minoritetsbaggrund. I 2022 er tallet det samme. Ibrahim Benli er genganger, og han udtalte i forbindelse med valgkampen i 2019 til TV 2 Lorry:

- Det har betydning, når folk kan se, at et parlament afspejler resten af befolkningen. Enhedslisten har sådan set værnet om, at der skal være den repræsentation, men der har ikke været kandidater, der har stillet sig til rådighed. Vi er bagud på det område, men jeg regner med, at kurven bliver knækket, fordi jeg og Sinem (Demir, red.) formentlig kommer ind, sagde Ibrahim Benli - der altså ikke endte med at få ret.

I samme artikel forklarede Rune Lund, der endte med at blive valgt til Folketinget i Københavns Storkreds, at der var kommet en “bedre repræsentation på opstillingslisterne.”

- Det er noget, vi diskuterede ved sidste valg og på årsmøderne. Det har ikke været tilfredsstillende, for vi vil gerne have sammensat en mangfoldig liste. Det gælder både køn, erhvervsbaggrund og etnicitet. Nu har vi nået et stort skridt videre, selv om vi ikke er i mål endnu, sagde han i 2019 til TV 2 Lorry.

Da Enhedslistens bagland skulle beslutte, hvilke kandidater der skulle stille op i de forskellige kredse til det kommende valg, var der flertal for den rækkefølge, der ville tildele Sinem Demir pladsen som nummer ét i Nordsjællands Storkreds. I den forbindelse blev det blandt andet fremhævet, at hun er barn af gæstearbejdere.

På samme liste fik Maria Temponeras - hvis far kom til Danmark som græsk politisk flygtning - tildelt pladsen som nummer ét i Vestjyllands Storkreds, der i 2019 gav valg til partiet.

På den anden liste ville de to blive placeret længere nede i rækkefølgen, mens Ibrahim Benli derimod ville have bedre chance på plads nummer to i Sjællands Storkreds, som også gav valg i 2019.

Enhedslisten står i de seneste meningsmålinger til at få 7,0 procent af stemmerne. I 2019 fik partiet 6,9 procent.