Ekstra semester er en fuser

Et halvt år ekstra på universitetet frem for en plads i arbejdsløshedskøen. Sådan lyder regeringens tilbud til kandidatstuderende, der gruer for mødet med et blytungt arbejdsmarked.
Men ganske få kandidater har takket ja til tilbuddet, siden det blev vedtaget i Folketinget 26. januar i år og indført på universiteterne få dage efter, den 1. februar. Det viser tal, som metroXpress har indhentet på universiteterne. På Københavns Universitet (KU) har kun en håndfuld eller færre færdigudannede kandidater sat sig på skolebænken her i forårssemesteret, oplyser specialkonsulent Philip Sønderberg, Uddannelsesservice ved KU. Han mener, at politikernes hastværk med at oprette ekstrasemestre har haft stor indflydelse på den lave søgning. På andre universiteter er billedet det samme: På Aarhus Universitet (AU) er tallet 12, på SDU 9 og på Aalborg Universitet (AAU) 10.
»Videnskabsministeriet har givet os nogle fuldstændigt urimelige vilkår, så vi er sådan set stolte af, at vi overhovedet nåede at oprette et ekstra semester,« siger karrierevejleder Karin Folmer Andersen, AAU, til metroXpress.
Dansk Industri mener, man skal afskaffe ordningen:
»Det giver ikke mening at fortsætte ordningen. Løsnin­gen på den sti­gende dimittend-ledighed er ikke en varmestue på et 11. semester på univer­siteterne. Noget tyder på, at de studerende også kan se det,« siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef hos Dansk Industri, til metroXpress.
MetroXpress ville gerne have spurgt regeringspartiet Venstre, om det giver mening at fortsætte en ordning, som er hastet igennem, og som kandidaterne i ringe grad tilslutter sig, men det var i går ikke muligt at få en kommentar fra videnskabsordfører Malou Aamund (V).