Ekspolitiker anbefaler pension til ekskolleger

De politiske ledere af Socialdemokraterne, Venstre, SF, De Konservative og De Radikale i byrådet i Roskilde Kommune bør overveje at trække sig tilbage, lyder opfordringen fra tidligere byrådsmedlem, skriver DAGBLADET Roskilde.

Uenighederne og
fjendskabet i i byrådet i Roskilde Kommune er nået så vidt, at
de politiske ledere af Socialdemokraterne, Venstre, SF, De
Konservative og De Radikale bør overveje at trække sig tilbage
og lade yngre kræfter komme til.Sådan lyder budskabet fra det
tidligere medlem af byrådet i Roskilde Kommune for Det Radikale
Venstre, Kenneth Sejlø Andersen.- Jeg er helt klar over, at
nogen vil tage det ilde op. Men jeg mener, at uenighederne og
fjendskabet er nået så vidt, at det måske ikke er muligt at
forsones. Det er svært at få hænderne vasket rene og begynde
forfra. Samtidig har de politiske lederskikkelser i Roskilde
nået en alder, hvor tiden måske er inde til at lade yngre
kræfter komme til, siger Kenneth Sejlø Andersen.Han vurderer, at
tonen vil blive yderligere skærpet frem mod kommunalvalget i
november 2009. Blandt andet fordi, at borgmester Poul Lindor
Nielsen (S) ifølge Kenneth Sejlø Andersen vil få svært ved at
indgå budgetforlig, fordi SF vil stille urimleige økonomiske
krav, og fordi der internt i Venstre er udbrudt krig om, hvem
der skal være partiets spidskandidat.- Normalt går man efter
brede kommunale forlig op mod det år, hvor der igen er
kommunalvalg. Men det er svært at forestille sig i Roskilde
Kommune, siger Kenneth Sejlø Andersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik