Eksplosionsbrand endnu ikke opklaret

For et år siden eksploderede et hus i Hundige syd for København.

Og inden for et par uger afgøres det, om en far og hans to sønner skal i retten tiltalt for at være skyld i eksplosionen, oplyser P4 København.

Eksplosionen i købmandsforretningen den 3. februar på Hundige Strandvej havde nær kostet en familie livet, som boede oven på butikken. Familiens lille datter blev begravet under murbrokker, men gravet fri af tililende borgere.

Siden da har politiet bl.a fundet rester af benzin i brokkerne.

Det førte til, at lejeren af købmandsforretningen og hans to sønner blev sigtet for påsætte branden.

Og nu venter politiet på de allersidste tekniske spor, før juristerne kan afgøre, om sagen skal i retten.

For på grund af eksplosionen har efterforskningen været op ad bakke, indrømmer vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen fra Midt- og Vestsjællands Politi:

- Vi har ikke nogen 100 procent sikre beviser. Vi har eksempelvis ikke nogen DNA-spor som entydigt vil kunne sige, om det var dem eller ej. Teknikerne har i flere uger gravet ud og gennemgået tingene, og det er så det, som vi prøver at holde op mod bestemte mennesker, siger Jens Møller Jensen til P4 København.

Det som politiet venter på lige nu er omgærdet af mystik, og vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen vil kun sige, at det drejer sig om tekniske metoder, som ikke så ofte er i brug i danske kriminalsager.

Huset på Hundige Strandevej er for længst revet ned og fjernet, og grunden er sat til salg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik