Ekspert: Brøndby klarer sig

Genrejsningen af Brøndby som topklub bliver forsinket, men en konkurs er ikke nært forestående.

Selv om den tabte feriepengesag har presset en i forvejen stram økonomi yderligere, er der ikke umiddelbart nogen grund til at frygte, at fodboldklubben Brøndby IF er på vej mod en konkurs. Godt nok skal klubben betale fire millioner kroner til tre tidligere spillere inden 14 dage, og godt nok ligger der angiveligt flere feriepengekrav fra en lang række øvrige forhenværende Brøndby-folk. Men der er stadig lang vej til fallitten.

- De overlever. Ingen er interesseret i at trække tæppet væk under Brøndby, siger fodboldøkonom Jesper Jørgensen fra rådgivningsfirmaet Deloitte til Politiken.

Tidligere er klubber som Frem og Lyngby ellers gået konkurs, men samme skæbne vil ikke overgå Brøndby. Og det skyldes ikke mindst klubbens størrelse og status.

- Når jeg tror på klubbens fremtid, så handler det om al den gode vilje rundt om den, og at alle er interesserede i at finde en løsning. Ingen vil have, at en af landets største klubber forsvinder, siger han.

Seneste halvårsregnskab afslørede ellers, at klubkassen er ved at være tømt for likvide midler, men ifølge Jesper Jørgensen har klubben fået godt styr på udgifterne.

I første omgang vil feriepengenederlaget snarere betyde, at genrejsningen af Brøndby IF som dansk topklub bliver forsinket i nogle år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik