Eksperiment i nattelivet: Så mange gange blev Besim og Lorrys journalist afvist

Af Signe Julie Andersen

Forestil dig, at der bliver set skævt til dig, når du går i byen med dine venner.

At du bliver stillet flere og anderledes spørgsmål end dine jævnaldrende.

At du bliver mødt med kommentarer om, at ”du ser lidt for hård ud”.

At du oftere skal fremgå af gæstelisten end de andre i køen.

Og at byturen slutter, før den rigtig er begyndt, fordi du bliver afvist af natklubbens dørmand og i deltage i festen.

Det kan være svært at forestille sig at blive behandlet på den måde. Men for nogle er den slags episoder ofte – ja næste hver gang - en del af weekendens byture.

En af dem er 25-årige Besim Abdulji.

quote For mig er det blevet lidt af en hverdagsting ikke at komme ind nogen steder

Besim Abdulji

Han minder på mange måder om en gennemsnitlig 25-årig: Han læser til dagligt til finans økonom på Copenhagen Business Academy og er bosat på Amager.

Men når han bevæger sig i byen for at feste med sine venner, så er der alligevel en forskel: Han oplever nemlig ofte at blive afvist i døren til diverse natklubber.

- Jeg har oplevet det meste. Jeg har oplevet alt fra, at folk siger ”Du ser for hård ud” til ”Det bliver ikke i aften” og så bare til slet ikke at komme ind nogen steder, siger han til TV 2 Lorry.

Undercover i nattelivet

25-årige Besim Abdulji anslår, at han bliver afvist halvdelen af gangene, når han går i byen. Men holder det nu også stik? Det har TV 2 Lorry undersøgt ved at gå undercover i det københavnske natteliv.

Besim Abduljis forældre er fra Makedonien, men kom til Danmark i 90’erne, før han blev født.

Siden han gik i gymnasiet og begyndte at gå i byen, har det nærmest været en fast del af de næsten ugentlige byture at blive afvist i døren.

- Jeg får flere afvisninger, end jeg bliver lukket ind. Det er blevet lidt af en hverdagsting ikke at komme ind nogen steder. Jeg bliver selvfølgelig vred, når jeg bliver nægtet adgang til at hygge og feste, men jeg er efterhånden blevet vant til at håndtere det, fortæller han og uddyber:

- Jeg har affundet mig med, at der er diskrimination, og der bliver diskrimineret. Det er noget, som jeg har bygget op hen ad vejen, så nu bruger jeg ikke så meget tid og energi på det. Men det går mig på nerverne, når jeg får at vide, at jeg ser hård ud, for jeg ved, at jeg slet ikke ser hård ud. Jeg ser godt ud.

Kan én forskel gøre forskellen?

Men er der virkelig forskel på, hvordan folk bliver mødt i døren til de københavnske natklubber?

Det har TV 2 Lorry sat sig for at undersøge, og derfor er vi gået undercover i nattelivet.

Vi har sendt fire testpersoner en tur i byen for at undersøge, om der er forskel på, hvordan de to jævnaldrende og næsten ens klædte makkerpar bliver mødt ved natklubbernes indgange.

Besim udgør sammen med sin ven Benjamin det ene makkerpar, mens TV 2 Lorrys journalist Rasmus og vennen Martin udgør det andet.

Men selv om de to vennepar ligner hinanden, så er der særligt én forskel, som måske kan få betydning: Deres etniciteter.

Benjamin til højre og Besim til venstre.
Benjamin til højre og Besim til venstre.
Foto: TV 2 Lorry
Rasmus til venstre og Martin til højre.
Rasmus til venstre og Martin til højre.
Foto: TV 2 Lorry

Hvordan hele eksperimentet ender, det vender vi tilbage til senere i artiklen.

Men lad os begynde samme sted, som aftenen gjorde for vores fire testpersoner.

I køen til natklubben Chateau Motel i det indre København.

Efter lidt tids venten, når Besim og Benjamin endelig frem til mødet med klubbens dørmand og den såkaldte picker, det vil sige en person, der udvælger gæster i køen.

Nedenfor kan du opleve dialogen. Personalets udtalelser ses til venstre, mens Besim og Benjamins er dem til højre.

Hej drenge. Står I på gæstelisten?

Nej, det gør vi ikke.

Har I medlemskab?

Det har vi heller ikke. Nogle af vores venner har medlemskab

Ja. Det kan jeg så ikke bruge til så meget.

Nej?

Der er rigtig mange mennesker derinde.

Jeg har lige set, folk gå ud jo.

Ja ja, men det laver ikke om på, at der er mange derinde jo. Hvis I skal ind nu, så skal I have medlemskab derovre.

Altså jeg så én, som lige hoppede ind før…

I bliver nødt til at høre, hvad jeg siger. Man skal have medlemskab eller bord.

Han var ikke på listen, og jeg kender ham. Men fair nok så.

For vores andet testpar, Rasmus og Martin, bliver der ikke stillet samme krav.

De bliver hverken spurgt ind til, om de er på en gæsteliste eller har et bord. De bliver kun spurgt ind til deres alder og derefter lukket direkte ind på natklubben.

Her kan du opleve dialogen. Personalets udtalelser ses igen til venstre, mens Rasmus og Martins er dem til højre.

Hvad siger I?

Jamen vi skal ind. Vi skal bare ind.

Yes. Noget id?

Tak skal du have.

Øhhhh. Jakker i garderoben.

Ja. Yes. Det er fint. Tak.

Besim og Benjamin vender derfor tilbage for at spørger både dørmanden og pickeren, hvorfor Rasmus og Martin blev lukket ind, når de hverken stod på gæstelisten eller havde medlemskab.

Personalets udtalelser ses til venstre, mens Besim og Benjamins er dem til højre.

Må jeg spørger om noget. De to bag os, hvorfor kom de ind, når vi ikke kom ind?

De to danskere bag os, hvorfor kom de ind, når vi ikke gjorde?

De stod på gæstelisten

Gjorde de det?

Ja, jeg kan bevise det.

Det må du meget gerne. Det må du rent faktisk meget, meget gerne gøre.

Han hedder Tobias

Tobias? Det er ikke ham. Det er ikke ham, vi talte med, mens vi stod i køen. Han hedder Martin.

Fair nok, fair nok. Det er diskrimination.

Diskrimination er et udbredt problem

At blive udsat for diskrimination er Besim og Benjamin ikke alene om at opleve.

Københavns Kommunes Medborgerskabsundersøgelse, der blev offentliggjort i juli 2021, viser således, at 27 procent af 3.433 adspurgte unge i alderen 18 til 29 år havde oplevet diskrimination det seneste år.

Undersøgelsen viste også, at en stor andel har følt sig diskrimineret i nattelivet.

38 procent af de unge med dansk/ vestlig oprindelse har angivet at være blevet diskrimineret i nattelivet.

Det samme gælder for 24 procent af personerne med ikke-vestlig oprindelse.

Malte Conrad er sociolog og har skrevet speciale om dørmænds magtanvendelse. 

Ifølge ham er det ikke tilfældigt, at nattelivet er et af de steder, hvor diskriminationen finder sted.

Han peger på, at det skyldes to hovedårsager: En økonomisk og en sikkerhedsmæssig.

- Den økonomiske cost benefit handler om, at man (natklubberne, red.) er bange for at skramme den hvide, øvre middelklasse væk, hvis klubben er fyldt med mange farvede – særligt mænd.

- Den anden grund kan være, at dørmændene har en vis type, som de er nervøse for og bange for skal volde sikkerhedsproblemer. Som regel er det ikke noget, der har hold statistisk set, men det er en oplevelse, som dørmændene har, siger han.

Om undersøgelsen

Medborgerskabsundersøgelsen er udarbejdet af konsulentfirmaet Moos-Bjerre i samarbejde med Danmarks Statistik, og den er gennemført i vinteren 2020/21 Undersøgelsen er foretaget blandt 18-29-årige borgere bosiddende i Københavns Kommune, hvor 3.433 har besvaret spørgeskemaet I alt 27 procent af de unge har inden for det seneste år følt sig diskrimineret Kilde: Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning.

Men lad os vende tilbage til vores iscenesatte bytur. Her er stop nummer to natklubben Rumors i indre København. Og det ender faktisk i lidt af en klassisk bykikser.

Her venter vores testpersoner så lang tid i køen uden at rykke sig, at de alle fire til sidst giver op og bevæger sig mod den næste natklub i aftenens program.

Kursen bliver sat mod Arch, der ligger knapt 350 meter væk. Og her er der måske særlig grund til optimisme for Besim og Benjamins håb om at komme.

Klubben har for tre måneder siden besvaret en række kritiske anmeldelser på Google med et løfte om at have ”fået ny ledelse, nye dørmænd og en ændret kultur. Vi håber, at du vil give os en chance for at vise, hvor meget vi har ændret. Vi vil altid byde velkommen til alle racer og etniciteter.”

Men det lader ikke til, at dørmanden har læst samme løfte, som du lige har.

Personalets udtalelser ses til venstre, mens Besim og Benjamins er dem til højre.

Kun bord eller gæsteliste.

Kun..? Jeg hørte det ikke, hvad sagde han?

Det er kun bord og gæsteliste. Så hvis vi køber et bord, så kommer vi ind?

Vi har ingen ledige borde. Der er udsolgt.

Så uanset hvad, er det umuligt at komme ind?

Jeg vil ikke spilde jeres tid.

Okay. Sådan er det.

Kort tid efter gentager historien fra Chateau Motel sig.

Rasmus og Martin bliver hverken spurgt ind til, om de er på en gæsteliste, har et bord – eller sågar id.

Bagefter bliver alle fire drenge lukket ind på natklubberne Pablo og A-bar. Her er klokken dog mellem halv tre og tre.

Ifølge Malte Conrad er det velbrugte undskyldninger, som Besim og Benjamin bliver mødt af i døren til både Chateau Motel og Arch.

- Det er helt klassisk at komme med nogle undskyldninger, som ikke handler om at diskriminere, men handler om, at der er udsolgt eller ikke plads, eller en privat fest. Nogle af dørmændene kommer også ofte til at sige "Det bliver bare ikke din aften", uden at komme med en begrundelse.

- Her er det clear cut, fordi han stikker dem en lodret løgn, som efter at de næste kommer ind viser at være forkert, for der var ikke udsolgt og ikke et krav om bordbestilling. De bliver taget med fingrene i den forkerte kagedåse.

Det siger de afvisende natklubejere

TV 2 Lorry har henvendt sig til både ejeren af Chateau Motel og ejeren af ARCH for at vise dem optagelserne og spørger dem ind til, hvordan de forholder sig til, at de gør forskel på vores to testpar. Her kan du se deres svar. Rico Krog-Toft, ejer af Chateau Motel: Vil ikke udtale sig. Cy Ellis Waits, ejer af ARCH: Vil ikke udtale sig.

TV 2 Lorry har talt med Peter Moesgaard, der er formand for Dørmændenes Landsklub. Han har set klippene og afviser, at der er tale om diskrimination.

- Jeg kan ikke se noget, der berettiger til noget. Vi kender ikke historien rundt omkring det: Om de (dørmanden og pickeren, red.) kender dem i forvejen eller, hvad de gør. De (Besim og Benjamin, red.) siger, de er vant til at blive afvist. Det betyder jo så, at de har været der før. Så det kan være, at de har været aggressive sidste gang, de var der, eller hvad ved jeg?

Han understreger, at han ikke kender til de konkrete situationer og ræsonnementet for dørmændenes valg i de to situationer.

- Når de beder om medlemskort, kræver det jo så, at alle har et medlemskort, hvis det skal give nogen mening. Når det er en privat forretning, behøver man jo ikke at give nogen årsag til, at man vælger nogen fra. Så hvorfor de vælger at sige sådan? Det ved jeg ikke.

- Hvis det var mig, der var dørmand og der var nogen, jeg ikke ville have ind, så ville jeg bare sige det.

Hvorfor lyver de så?

- Hvor skulle jeg vide det fra? Det er ikke mig, der er dem. Hvis jeg skal gætte, så tænker jeg, at det handler om, hvordan man siger det til et menneske uden at optrappe en situation, siger han.

På videoen nedenfor kan du se, hvordan Besim og Benjamin reagerede, efter at de var blevet afvist, men testforsøgets andet makkerpar ikke var.

(Artiklen forstsætter efter videoen).

Det ligner diskrimination

Spørger man sociolog Malte Conrad er den måde son dørmanden og pickeren optræder på i optagelserne langt fra ligegyldig.

- Umiddelbart tænker jeg, at det er en rigtig alvorlig sag. Det kan man mærke på de unge her, fordi det betyder meget for dem. Det betyder også meget i samfundsperspektiv, at der er nogle, der ikke føler sig lige for loven og for natklubberne, og føler sig diskrimineret.

- Det er et stort ansvar på både dørmænd og natklubber, som jeg ikke mener, de lever op til her. Der er ingen tvivl om, at der er noget på spil her.

Også hos Institut for Menneskerettigheder ser de med stor alvor på TV 2 Lorrys eksperiment, og kalder de to episoder fra Chateau Motel og ARCH for diskrimination.

- Vi ved, at der er et stort problem, at der findes diskrimination i nattelivet. Når man så ser problemer som det her, så er det svært ikke at sætte det ind i rammen, der er, at unge mænd med anden etnisk baggrund har enormt svært ved at komme ind på et diskotek i København og i nattelivet generelt.

- Vi har ikke hørt modparten, men bedømt ud fra, hvad jeg kan se på de billeder, så er det meget svært at forstå, at det ikke er etnicitet, der er afgørende, siger Nikolaj Nielsen, der er jurist og ligebehandlingschef for Institut for Menneskerettigheder.

TV 2 Lorry har henvendt sig til både ejeren af Chateau Motel og ejeren af ARCH for at vise dem optagelserne og spørger dem ind til, hvordan de forholder sig til, at de gør forskel på vores to testpar.

Rico Krog-Toft, der er ejer af Chateau Motel, vil ikke udtale sig.

Cy Ellis Waits, der er ejer af og direktør hos ARCH, har valgt ikke at besvare TV 2 Lorrys henvendelse. 

Sådan endte TV 2 Lorrys eksperiment

- Chateau Motel: Besim og Benjamin bliver afvist, mens Rasmus og Martin bliver lukket ind. - Rumors Club: Ingen kommer ind - ARCH: Besim og Benjamin bliver afvist, mens Rasmus og Martin bliver lukket ind. - Pablo: Alle bliver lukket ind - A-Bar: Alle bliver lukket ind

For Besim Abdulji har eksperimentet også fået betydning. To uger efter eksperimentet fortæller, at hans medvirken og resultatet har været en øjenåbner for ham, og han derfor overvejer at anmelde sagen.

- Det blev alt for tydeligt, at der var tale om diskrimination, når de andre to blev lukket ind, og vi ikke gjorde, siger han.

Han har ikke tidligere har anmeldt lignende episoder til eksempelvis Ligebehandlingsnævnet, fordi han ikke vidste, at det var en mulighed.

Kredit: Journalist: Signe Julie Andersen, baseret på indslag af Sofie Munk Gauger og David Essenbæk Jakobsen.