Eks-ledelsen i Roskilde Bank under anklage

Køb aktier for 50 millioner kroner. Vi låner dig pengene, men det er nu, der skal handles. Der herskede hektiske dage i slutningen af 2006 i Roskilde Bank, hvor det nu konkursramte pengeinstitut formentlig for første gang var tæt på at dø, og fra en dag til en anden blev overtaget af en større bank. Bankens ledelse vidste, den var gal.

Den havde Finanstilsynets
hede ånde i nakken, solvensen skulle op. Salg af egne aktier for
250 mio. kr. var i gang. Som en af flere sagde storkunden ja til
at købe, mens bankdirektøren i Roskilde hed Niels Valentin, der
forlod banken få måneder senere. Kundens udlægning af sagen er
samstemmende med flere af de andre store kunder, at købet skete
af skræk for, at han måtte dreje nøglen om. Det ville ske, hvis
Roskilde Bank straks beordrede ham til at indfri sit væsentligt
større eksisterende engagement. Efterfølgende ville banken
ledelse til hans store overraskelse ikke sælge aktierne trods
hans ordre. Ifølge banken kunne det ikke ske før to år senere.
Køberen af de nu værdiløse aktier, som ønsker at være anonym,
har via sin advokat sendt en klage over bankens handlemåde til
Finanstilsynet for at få svar på, om måden ikke er kritisabel.
Han er af den opfattelse, at han ikke er pligtig til at
tilbagebetale lånet. Og det er han ikke ene om. Professor Morten
Samuelsson, Copenhagen Business Schools center for kreditret og
kapitalmarkedsret, har set på sagen. Med det forbehold, at han
ikke kan vide, om forløbet er beskrevet i alle detaljer, siger
han.
»En investor af denne kategori har en chance for at slippe for
at betale lånet tilbage, ja han har flere muligheder. Han har
tilsyneladende fået vildledende oplysninger og mangelfuld
rådgivning i forbindelse med købet af aktierne. At banken havde
travlt med at sælge, da den var i problemer, fik han åbenbart
ikke noget at vide om.« Der er naturligvis den hage ved det, at
sagen indtil videre kun er belyst fra én side, siger professor
Morten Samuelsson til Information og fortsætter: »Aftalen er
tilsyneladende indgået under omstændigheder, hvor det er i strid
med almindelig hæderlighed at håndhæve den. Bankens afvisning af
at sælge hans aktier, virker besynderlig. Ud fra det, jeg har
set, er der intet, som gav banken ret til at nægte at effektuere
salget. Hvis tingene virkelig er foregået som beskrevet, er der
efter min mening tale om en forkastelig adfærd, der kan være
ansvarspådragende for de pågældende personer i Roskilde Bank.«
Men inden kunden tager det hele for givet, siger Morten
Samuelsson, at det forudsætter, at kunden kan bevise flere
forhold: At købet blev ham påtvunget uden reel mulighed for at
afvise, og at han gav direkte besked om at sælge. En mulighed
kan være at lytte. I forbindelse med aktiehandler i
pengeinstitutter er det nemlig normal kutyme, at telefonsamtaler
bliver optaget på bånd. Finanstilsynet bekræfter at have
modtaget klagen, men må ikke udtale sig om enkeltsager. Det
samme er tilfældet i banken. For få dage siden valgte den nye
bestyrelse i banken at få advokaterne Henrik Stenbjerre og
Mogens Skipper-Pedersen til at undersøge 'forholdene' fra 2005
og frem. Undersøgelsen forventes færdig i august.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik