Eftersøgning af mand fra brændende båd indstillet

Nordsjællands Politi har opgivet eftersøgningen af en mand, der torsdag blev set klamre sig til brændende båd.

Søværnet og Nordsjællands Politi har indstillet eftersøgningen af en mand, der onsdag blev set klamre sig til en brændende båd omkring 100 meter

fra kysten ud for Snekkersten.

Læs også: Eksplosionsbrand på motorbåd.....

Det oplyser Nordsjællands Politi, der ikke tror, at manden kan findes i live i bølgerne.

- Vi forventer ikke at finde nogen i live i vandet, og hvis han ikke på en eller anden måde har fået reddet sig selv i land, så er det mest sandsynlige, at han er omkommet, siger vagtchef Ulrik Linden til Ritzau.

Flere vidner så uafhængigt af hinanden manden på den brændende båd. Ilden udviklede sig til en eksplosionsbrand, og herefter forsvandt manden, fortæller Søværnets Operative Kommando (SOK).

Redningshelikoptere, private både og skibe har onsdag ledt efter manden i flere timer, men kort efter klokken 20 blev eftersøgningen indstillet.

Motorbåden er bragt til land, og politiets teknikere skal undersøge, hvordan båden kunne bryde i brand.

Politiet ved endnu ikke, hvor båden kom fra, men vagtchefen understreger, at båden har et "danskklingende navn". Ulrik Linden vil dog ikke oplyse navnet på båden.

- Vi håber selvfølgelig på, at manden har reddet sig selv i land på en eller anden måde. Og vi opfordrer stadig folk til at rette henvendelse til os, hvis de har set noget, siger Ulrik Linden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik