Efterkommere stemmer mindre end indvandrere

84,3 procent.

Så høj er stemmeprocenten i Danmark ved folketingsvalg. Men selvom det tal på verdensplan bevæger sig op på en af højeste stemmeprocenter, kan det sagtens blive bedre. I serien De Unge Sofavælgere sætter vi fokus på de grupper af unge, som er underrepræsenteret ved folketingsvalg.

Én af de grupper er efterkommere.

Blandt efterkommerne er stemmeprocenten en hel del lavere end den er blandt etniske danskere. Ved seneste folketingsvalg deltog kun cirka halvdelen – markant lavere end de 87 procent af etniske danskere, som deltog.

Bekymrede valgforskere

Bemærkelsesværdigt, mener flere valgforskere. Én af dem er Jens Olav Dahlgaard. Han er adjunkt på Copenhagen Business School, og han har analyseret valg siden 2013:

- Det er bekymrende, at efterkommere, som er født i landet, har gået i skole i Danmark, og har været udsat for alt det samme i deres ungdom, som deres kammerater af dansk oprindelse, er så dårlige til at deltage ved folketingsvalg, siger han. 

Det interessante er dog, at når vi kigger på kommunalvalgene og tager højde for alder, som har stor betydning for, hvorvidt man stemmer, er der højere valgdeltagelse blandt efterkommerne, end blandt indvandrere. Men ved folketingsvalg er indvandrerne flittigere til at stemme, end efterkommere, selv med alder taget i betragtning. 

- Vi tror forskellen ligger i, at ved et folketingsvalg, der skal du være statsborger for at stemme, og ved kommunalvalg kan du stemme, selvom du ikke er statsborger. Det vil sige, at dem der vælger at gå efter statsborgerskabet er en udvalgt gruppe. Måske en ressourcestærk gruppe, som er lidt mere tilbøjelige til at deltage i valg. Det hænger i høj grad sammen med, at det er nogle grupper, som er svære at sammenligne. Dem der er indvandret har måske arbejdet lidt mere for at få lov til at stemme ved de her folketingsvalg, end efterkommerne, og derfor mere tilbøjelige til at deltage, siger Jens Olav Dahlgaard. 

Lille vælgergruppe - stor betydning

Endnu mere bekymrende er, at udviklingen gennem årene ikke har været positiv. Faktisk har indvandrere og efterkommere i al den tid, der er blevet analyseret på kommunal- og folketingsvalg, været mindre flittige til at stemme sammenlignet med etniske danskere:

- Det her efterslæb, der er fra efterkommere og indvandrere er nogenlunde det samme, når vi kigger på flere valg i træk. De kommer ikke tættere på dem, der har dansk oprindelse. Så vi har en udfordring i forhold til at løfte den her gruppe og få dem op på niveau med dem der har dansk oprindelse, siger Jens Olav Dahlgaard.

Hvorfor er det vigtigt at få dem op på niveau, hvis de ikke er interesseret i at stemme?

- Indvandrere og efterkommere udgjorde ved seneste valg fem procent af vælgerne, så det er en relativt lille gruppe af vælgerne. Men hvis vi mener, at det, at deltage i valg, er den naturlige måde at få indflydelse i det repræsentative demokrati, vi har, er det lidt som med de andre grupper, som ikke stemmer - hvis indvandrere og efterkommere er rigtig dårlige til at deltage, er der ikke særlig meget incitament til at lave politik, der retter sig og gør gode ting for indvandrere og efterkommere, fordi de er ikke så flittige til at komme afsted til stemmeboksen, siger Jens Olav Dahlgaard.

I serien De Unge Sofavælgere besøger vi Høje-Taastrup Gymnasium, for at finde ud af, hvorfor indvandrere og især deres efterkommere, mangler i stemmestatistikken, og hvad vi kan gøre for at vende udviklingen.

Du kan se afsnittet her, og hele serien lige her.