Efter affaldsindsamling: Se hvor meget affald din kommune samlede sammen

Danmarks Naturfredningsforening har nu opgjort, hvor meget skrald de enkelte kommuner samlede sammen under den nationale affaldsindsamling.

Søndag 31. marts gik det løs. Over hele landet var borgere på gaden for at rydde op i deres kvarter som led i Danmarks naturfredningsforenings årlige, nationale affaldsindsamling.

På landsplan blev der samlet hele 156.000 affald sammen, og i Lorrys område blev der samlet 44.986 kilo affald sammen.

På kortet herunder, kan du se, hvordan din kommune klarede sig:

Det er langt fra første gang, borgerne er gået sammen om at rydde op i deres kommuner. Begivenheden i uge 13, var det 14 år i streg.

Nogle ville så mene, at hvis man gør det hvert år, og naturen alligevel bliver fyldt med skrald, nytter projektet så egentligt noget.

Så meget skrald samlede Lorryland

  • Affald: 44.986 kilo
  • Dåser: 13.536
  • Cigaretskodder: 539.396

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Det mener Danmarks Naturfredningsforening i hvert fald. Før det hele løb af stablen den sidste dag i marts, udtalte projektlederen Anders Vogel til TV 2 Lorry;

- Det har den effekt, at der hvor det foregår lokalt, bliver der snakket meget om affald. Og når jeg snakker med skoler, har børnene også talt meget om skrald efter affaldsindsamlingen, hvor de frivilligt har samlet skrald op, hvis de har mødt det i naturen.

Alt i alt oplyser Danmarks Naturfredningsforening, at der blev samlet 156 ton affald, 110.000 dåser og mere end 1,5 millioner cigaretskodder sammen, og det er immervæk noget.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik