Dyrepoliti har givet pote, men Dyrenes Beskyttelse advarer mod nyt fænomen

En indsats fra både borgere og politi har ført til færre sager om ulovlige hvalpefabrikker, men de kriminelle bagmænd har fundet nye metoder.

Hos Dyrenes Beskyttelse er der sket en voldsom nedgang i antallet af sager, hvor store grupper hunde bliver indleveret efter sager om misrøgt og ulovlig opdræt. 

Hvor der i 2017 var 74 sager med ti hunde eller flere, er det i år faldet til kun 14. 

Og den store nedgang skal ifølge Dyrenes Beskyttelse findes i et øget fokus og en målrettet indsats fra politiets dyrevelfærdsenheder - det såkaldte dyrepoliti -  mod ulovlige hvalpefabrikker, hvor hunde bliver opdrættet under ofte kummerlige forhold. 

Men selvom det overordnet set er en positiv udvikling, så er det ikke ensbetydende med, at problemet med ulovlige hunde er forsvundet, 

Det fortæller Jens Jokumsen, der er familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse. 

Vi har set et fald i sager, hvor der optræder mange hunde på en gang. Og her skal en væsentlig forklaring findes i, at der er blevet lukket ned for mange af de hvalpefabrikker, der tidligere fandtes herhjemme, men desværre ser vi nu, at de i stedet er flyttet til Østeuropa, hvor hundene så bliver kørt til Danmark fra, siger han til TV 2 Lorry. 

Enorm fortjeneste for bagmændene

Og fordi de kriminelle bagmænd nu ikke længere opdrætter hundene herhjemme, er det blevet væsentligt sværere at ramme dem, da de ofte kører få hunde over grænse af gangen og sælger dem hurtigt. 

- Generelt set er det blevet sværere for de kriminelle bagmænd, men med den nye fremgangsmåde er det mere kompliceret at få ram på dem. Men så længe der er stor efterspørgsel på især de små hunderacer, og bagmændene kan købe en hvalp for måske 100 euro og sælge videre herhjemme for 10-15.000 kroner, er det svært at få dæmmet op for, siger Jens Jokumsen. 

Han vurderer samtidig, at mange af køberne af de ulovlige hvalpe ikke er klar over, at en hund kommer fra en ulovlig hvalpefabrik, og derfor er det vigtigt, at man sætter sig ind i området, inden man går ud og køber en hvalp. 

- Det kan være svært for en førstegangskøber at gennemskue, at en hund kommer fra kummerlige forhold, men helt overordnet set, skal man tage sig tid til processen og ikke haste sig igennem et køb. Og de røde lamper skal lyse, hvis man ikke kan se, hvor de er opdrættet, hvis sælger presser for et hurtigt salg, og hvis ikke der er et kæledyrspas og købsaftale med alle oplysninger på sælger, siger han. 

  





Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik