Tusindvis af pendlere i Lorryland ved endnu ikke, om de kan tage S-tog eller regionaltog hjem fra arbejde mandag - eller om de ligesom mandag morgen må finde alternativer på grund af den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse blandt DSB-personalet.
Hvis vi antager, at arbejdet bliver genoptaget ved 15-tiden, så vil vi bestræbe os på at normalisere driften, så vi kan starte normalt tidligt tirsdag.
Når DSB og Dansk Jernbaneforbund mandag klokken 14.30 mødes i Arbejdsretten vil beskeden til medarbejderne vil dog være krystalklar, vurderer redaktionschef på Avisen.dk, Henny Christensen, der har indgående kendskab til striden mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund.
- Arbejdsretten vil utvivlsomt sige, at medarbejderne skal gå tilbage i arbejde igen. Det er nemlig i strid med overenskomsten at nedlægge arbejdet så længe overenskomsten gælder, siger Henny Christensen.
Først normalt tirsdag morgen
Historien viser, at det normalt går, som Arbejdsretten dikterer. Dermed kan pendlerne i TV 2 Lorrys sendeområde ane en mulighed for at med tog igen senere mandag.
Medarbejderne har ifølge løbesedler, der bliver omdelt blandt andet på Københavns Hovedbanegård, i sinde at genoptage arbejdet mandag klokken 15.
Hvis det sker, og medarbejderne dermed retter sig efter den sandsynlige afgørelse i Arbejdretten, vil der dog stadig gå en rum tid, før al togkørsel er normaliseret igen. Det oplyser informationschef i DSB, Tony Bispeskov, til TV 2 Lorry.
- Vi ved ikke, hvordan der vil blive reageret på Arbejdsrettens afgørelse. Men hvis vi antager, at arbejdet bliver genoptaget ved 15-tiden, så vil vi bestræbe os på at normalisere driften, så vi kan starte normalt i morgen (tirsdag, red.) tidlig, siger Tony Bispeskov til TV 2 Lorry.
Han forklarer, at regional- og fjerntogene togene står placeret mange forskellige steder i landet, og det vil tage flere timer for dem at indfinde sig på de rigtige stationer. Det forholder sig en smule anderledes i forhold til S-togene, oplyser Tony Bispeskov.
S-togsnettet er et geografisk mindre og mere højfrekvent område. Der vil man i løbet af nogle timer gradvist kunne komme tilbage til normal, siger han.
Langstrakt strid
Arbejdsnedlæggelsen er den nyeste udvikling i en langstrakt strid mellem DSB og lokomotivførerne. Det hele begyndte, da DSB i december 2017 meldte sig ind i Dansk Industri, og dermed løsrev sig fra de statslige overenskomster.
Derefter opsagde DSB en række lokalaftaler om arbejdstid. De aktuelle forhandlinger om de nye aftaler har givet anledning til kvaler mellem parterne og tidligere ført til flere arbejdsnedlæggelser.
DSB vil også have langt færre tillidsfolk, end tilfældet er i dag. Dansk Jernbaneforbund gik med til at gå fra 99 til 41 tillidsfolk i november, og den aftale skulle have været trådt i kraft mandag.
Men fordi forhandlingerne om de øvrige arbejdsvilkår ikke er færdige endnu, vil Dansk Jernbaneforbund ikke skrive under på aftalen om færre tillidsfolk, skriver netmediet Avisen.dk.
De oprindelige 99 tillidsfolk er dog blevet opsagt, og det har ført til vrede og trusler om arbejdsnedlæggelse mandag, skriver Avisen.dk.
"Meget alvorlig situation"
Fronterne er trukket hårdt op. Dansk Jernbaneforbund har kaldt DSB’s ageren i sagen for “ynkelig”, mens DSB omvendt mener, at kunderne bliver “taget som gidsler” som følge af arbejdsnedlæggelsen.
Hvis medarbejderne ikke retter ind efter Arbejdsrettens afgørelse - og dermed også sidder deres eget forbunds formaninger overhørig - vil sagen nå nye, tilspidsede højder, vurderer Henny Christensen.
- Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvordan medarbejderne vil stille sig i forhold til Arbejdsrettens afgørelse, men hvis ikke de følger dens afgørelse, så er det en meget alvorlig situation, siger Henny Christensen.
Hun minder om, at det ikke er første gang, at Arbejdsretten har pålagt DSB-ansatte at vende tilbage i arbejde efter en arbejdsnedlæggelse. Den 29. november afgjorde Arbejdsretten, at arbejdsnedlæggelserne blandt DSB's kørende personale den 5., 21. og 28. november var “systematiske og overenskomststridige.”
De ansatte blev efterfølgende trukket i løn.
Ingen tillidsfolk
Mandag morgen var lokomotivfører Thomas Boldt med i en aktion på Københavns Hovedbanegård, hvor der blev uddelt løbesedler til rejsende. Til TV 2 News sagde han, at årsagen til arbejdsnedlæggelsen bunder i de endnu ufærdige forhandlinger.
- Så længe vi ikke har nogen tillidsfolk, og det har vi ikke fra i dag af, så kan vi ikke acceptere den måde, vi bliver behandlet på. Derfor kører vi ikke, sagde Thomas Boldt.
DSB skriver dog i deres pressemeddelelse, at “DSB har tilbudt Dansk Jernbaneforbund, at de kan melde de 41 tillidsrepræsentanter ind uden at underskrive aftalen, mens de videre forhandlinger pågår.”
Men det vil Dansk Jernbaneforbund ikke, fordi de ikke er sikre på, at de tillidsfolk uden en aftale, kan nyde godt af de normale tillidsmands-rettigheder. Dermed står DSB-folkene lige nu uden tillidsfolk. En anden væsentlig knast i de nuværende forhandlinger er dog en arbejdstidsaftale for lokomotivførerne, påpeger Henny Christensen.
FH og DA ind i sagen
Formand for Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup, sagde søndag til Avisen.dk, at der nu var behov for at involvere Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening i striden.
- Det er muligt, at forhandlingerne skal op på et højere niveau. Vi kan ikke komme længere med DSB og Dansk Industri, sagde han til Avisen.dk.
Henrik Horup oplyser mandag, at han ikke kender noget til arbejdsnedlæggelserne, og at han personligt har været på Københavns Hovedbanegård for at opfordre medlemmer til at genoptage arbejdet.
