Pladsbillet-system hos DSB er nede: "Vi ved ikke, hvornår det kører igen"

Når du rejser med DSBs regionale tog, så har regeringen og Folketingets partier bestemt under coronaudbruddet, at man skal have en pladsbillet, men nu er systemet nede – og det giver fyldte tog.

Fyldte tog og for få pladser kan blive et stort problem, indtil DSB igen får deres pladsbilletsystem til at virke.

Siden onsdag formiddag har DSBs system til bestilling af pladsbilletter nemlig været nede.

quote I yderste konsekvens er vi nødsaget til at sige til folk, at de ikke kan komme med toget

Tony Bispeskov, informationschef hos DSB

Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB, bekræfter over for TV 2 Lorry, at der er problemer med nogle af systemerne. 

- Vi arbejder på højtryk for at få det lavet, og vi arbejder også sammen med udenlandske folk. Vi har haft udfordringerne med nogle af vores systemer siden i går eftermiddags, og vi ved ikke, hvornår det kommer op og køre igen, siger han.

Når pladsbillet-systemet er nede, så er det togpersonalet, der har ansvaret for, at der ikke kommer flere folk med, end der er plads til.

Det er altså togpersonalet, der styrer og regulerer, hvor mange der må være i togene, så man stadig følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Tony Bispeskov oplyser, at pladsbillet-kravet kommer efter indgået aftale med sundhedsmyndighederne.

- I yderste konsekvens er vi nødsaget til at sige til folk, at de ikke kan komme med toget. Det skyldes, at sundhedsmyndighedernes anbefalinger går forrest, og dem skal vi følge – så vi kan ikke have flere folk med, end der kan sidde i togene, siger han.

Han oplyser, at det er vigtigt, at pendlerne følger med i forhold til bestilling af pladsbillet, fordi lige pludselig kan systemet være oppe og køre igen. Pladabilleterne skal bruges, når man skal rejse med regionaltoge. 

Lige nu er både DSBs app og deres billetautomater ude af stand til at folk kan bestille pladsbillet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

Langebro

Langebro lukkes om natten de kommende weekender

metro

Alle tog på flere metrolinjer holdt stille på grund af teknisk nedbrud

trafikulykke vejen

Antallet af trafikdræbte skal halveres: Det er meget ambitiøst, siger minister

s-tog

Ny køreplan for S-tog: Ballerup bliver den store vinder

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere