Togtrafikken kører igen, efter DSB indstillede den flere steder

En omfattende signalfejl ved København H tvang lørdag DSB til at indstille trafikken på Kystbanen og Øresundsbanen.

Opdateret 18. juli klokken 09.15
Artiklen er opdateret efter, at DSB søndag morgen har meldt ud, at ændringerne ikke længere er aktuelle.

Der er søndag morgen kommet styr på togtrafikken igen.

Det oplyser DSB på Twitter.

Der sker efter, at der lørdag ar omfattende aflysninger og forsinkelser på de fleste togstrækninger på Sjælland.

Artiklen fortsætter efter tweetet.

Det gjaldt blandt andet togene på strækningerne København H og Helsingør, samt på Øresundsbanen mellem København H og CPH Lufthavn og videre til Malmö.

DSB oplyste lørdag eftermiddag, at de har indstillede trafikken på begge strækninger.

Årsagen var en omfattende signalfejl tidligere på dagen ved København H.

I stedet for blev der indsat togbusser og busser i pendulfart mellem Helsingør og Hellerup, herfra blev der henvist til S-tog.

Ligeledes var der togbusser mellem København H og CPH Lufthavn. 

Sporarbejde giver længere rejsetid

Dog oplyser DSB, at man kører med færre toge mellem København og Næstved samt København H og Orehoved.

Ændringer skyldes sporarbejde og gøre, at der kan opstå længere rejsetid. 

DSB oplyser, at man kan orientere sig på rejseplanen, som er opdateret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik