DSB-ansat fangede graffitimalere

En DSB-medarbejder tilbageholdt i går to unge svenske graffitimalere, der flere steder i Køge Centrum havde lavet graffitihærværk i form af tags, der er graffitimalernes signatur, skriver DAGBLADET Køge.

- Jeg fik besked, om der var set to personer, der formentligt havde lavet graffiti ved Køge station. Jeg gik dem i møde, men de benægtede, at de havde lavet noget. Senere ser jeg personerne ved Nørre Boulevard, hvor den ene propper en spraydåse i sin taske. Derefter vælger jeg at følge efter dem, fortæller den ansatte fra DSB.

Under sin efterfølgelse kontakter den DSB-ansatte, der ønsker at være anonym, at kontakte politiet. Ved Køge Kirke får han sammen med en anden Køge-borger fat i de to svenskere, der blev tilbageholdt, indtil politiet anholdt dem.

- Der var flere folk ved kirken, som var med til at sørge for, at graffitimalerne ikke havde mulighed for at stikke af. Da politiet kom kunne jeg se, at svenskernes tasker var fyldt med spraydåser. Vi ventede et kvarter på politiet, hvis der var gået længere tid, så kunne det godt have udviklet sig til håndgemæng, for graffitimalerne råbte en del, fortæller den DSB-ansatte, der eftersatte de to graffiti malere i tre kvarter.

Klokken 15.10 anholdt politiet de to unge mænd, og de blev i politiets varetægt frem til i aftes.

Efter løsladelsen var de to svenskere dog på spil igen. Denne gang valgte de at ridse flere ruder og informationsskilte ved Køge Station. Det lykkedes dog politiet at anholde de to igen. Politiets jurister vil i løbet af dagen vurdere, om de skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Den ene af graffitimalerne havde sit tag tatoveret i nakken. Dette tag kunne politiet sammenligne med dem, der var malet rundt om i Køge.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik