Dræbersneglene kommer: Få gode råd til bekæmpelsen

Vådt sensommervejr er guf for dræbersneglene, der langsomt kommer frem og dukker op over alt i de danske haver og skove. Her får du en række gode råd til, hvordan du slipper af med dem.

Til trods for, at de først officielt blev opdaget i Danmark for omkring 30 år siden, er dræbersneglene på få år blevet én af danske haveejeres største fjender.

I disse augustdage vælter det frem med de små ubudne, klistrede, orange havegæster, der elsker fugtigt og varmt sensommervejr.

- Der er ingen tvivl om, at dræbersneglene er begyndt at komme frem - og de er efterhånden blevet store og fine, siger Stine Slotsbo, der er ekspert i dræbersnegle og Specialkonsulent ved Institut for Bioscience hos Aarhus Universitet.

Selvom sneglenene først nu for alvor er begyndt at blive synlige, har de levet i knap et år og ventet på bedre vejrforhold.

- De snegle, vi ser nu, blev lagt som æg sidste efterår. De har i år haft gode forhold til at udvikle sig i pga. vejret, siger Stine Slotsbo der dog tilføjer en vigtig detalje:

- Sidste års ekstreme tørke gjorde, at der måske ikke blev lagt helt så mange æg som tidligere år - men jo varmere og fugtigere vejr, vi får i løbet af de kommende uger, jo mere kommer vi til at se til dem, siger hun.

Forholdsvis ny dyreart

De første dræbersnegle blev officielt registreret i Danmark i år 1991, selvom de sagtens kan have været i landet flere år forinden.

Stadig den dag i dag er snegle langt fra et dyreemne, vi herhjemme har et hav af eksperter på, som man ellers kender det fra andre dyrekategorier.

- I andre lande har man mange sneglefolk, der studerer og observerer snegle - ligesom vi i Danmark har ornitologer, der kigger på fugle. Det har man ikke på samme måde med snegle herhjemme, siger Stine Slotsbo.

Lever af planter

Til trods for, at videoen øverst i artiklen viser en dræbersnegl i færd med at spise en regnorm, så er det primært planter, de lever af, når de kommer frem i det fugtige vejr.

- Dræbersneglene spiser allerhelst planter. Men hvis noget levende er svagt og ved at dø, kan de også godt finde på at spise det, siiger Stine Slotsbo.

- Hvis regnormen i videoen havde været frisk, er jeg sikker på, at den var sluppet væk fra dræbersneglen. 

Der findes dog andre lignende snegletyper i andre lande, der lever af andre levende dyr - men dræbersneglen i danmark er ikke et rovdyr - selvom den sagtens kan spise hundelorte, der er fyldt med proteiner.

- Den slags snegle, der normalt spiser regnorme, gør det på sådan en mere spaghetti-agtig måde, hvor de suger regnormen ind, siger Stine Slotsbo.

- Den slags vi har i Danmark har en såkaldt raspetunge, der består af en tunge med tusindvis af små slags tænder på. De bruger den til at skrabe hul på tingene, som man kan se i videoen med regnormen, og det er også derfor, de normalt kan spise sig igennem hårde ting som eksempelvis en gulerod, siger Stine Slotsbo.

Seks gode råd til at slippe af med dræbersnegle