Drabssigtet glemte sin jakke på Søpavillonen

Den 23-årige, der lørdag blev varetægtsfængslet for drabet nytårsmorgen på Søpavillonen i København, glemte sin jakke i garderoben på diskoteket. I lommen lå papirer med hans navn og adresse, så politiet fik hurtigt mistanke til den 23-årige, skriver bt.dk.

Han blev også genkendt på optagelserne fra Søpavillonens
overvågningskameraer og kun et halvt døgn efter drabet blev den
23-årige efterlyst.
Politiet trængte ind i hans lejlighed torsdag aften, men den
23-årige var væk.
Fredag meldte han sig selv til politiet sammen med en
advokat.
Den 23-årige nægter sig skyldig, oplyste hans forsvarer
Michael Juul Eriksen lørdag i dommervagten.
Hér blev den 23-årige sigtet for drab og drabsforsøg og
politiet mener, at der er medgerningsmænd på fri fod. Derfor
blev grundlovsforhøret holdt for lukkede døre.
Sigtelsen, som anklager Helle Sørensen rejste, lyder:
"For manddrab og drabsforsøg ved cirka kl. 05.25 i
Søpavillonen i forening med flere p.t. ukendte medgerningsmænd
med flere knivstik at have dræbt M?Hammed Seghaou samt med
knivstik at have stukket DA, der blev ramt af knivstik i bugen
og var i livsfare og med knivstik at have stukket BS i
brystet."
Den 23-årige blev varetægtsfængslet for 24 dage til den 27.
januar.
Dommeren oplyste efter det lukkede retsmøde, at fængslingen
sker af hensyn til politiets efterforskning og at der er
begrundet mistanke om vold med døden til følge.
Dommeren fulgte således ikke politiets sigtelse for drab, men
den opretholder politiet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik