Dømt for at trampe bekendt til døde

En mand er idømt syv års fængsel for at trampe en bekendt så mange gange i brystet, at han døde en måned senere på sygehuset.

"Hvis du ikke betaler, så ender du i en rullestol." Sådan lød
truslen fra Johnny Dannermann Pedersen, da han sidste år ville
have en bekendt til at betale sin gæld. Men efter adskillige
spark og slag mod den bekendtes ansigt og en efterfølgende
stribe af tramp på det blødende offers brystkasse, endte
skyldneren en måned senere i en kiste i stedet, og derfor blev
Dannermann Pedersen tirsdag ved Retten på Frederiksberg idømt
syv års fængsel for dødsvold.
Overfaldet fandt sted på gaden på Tonemestervej den 27. august
sidste år. Den 23. september trak offeret så vejret for sidste
gang, da han døde af sine kvæstelser på sygehuset.
Johnny Dannermann Pedersen havde i forvejen en voldsdom på
straffeattesten.
/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik