Midt i det kaos, pilotstrejken har udløst, har SAS søgt om konkursbeskyttelse, en såkaldt chapter 11-proces. Vel og mærke ved konkursdomstolen for New Yorks sydlige distrikt i USA.
Men hvordan er det muligt for en virksomhed, hvis adelsmærke er at være skandinavisk, at opnå konkursbeskyttelse ved en amerikansk domstol? Det har TV 2 Lorry spurgt professor ved CBS LAW, Søren Friis Hansen, om.
- Konkursrettens anvendelsesområde er anderledes end det selskabsretlige anvendelsesområde, siger han til TV 2 Lorry.
- Det betyder, at et selskab godt kan søge konkursbeskyttelse i et land, selv om selskabet er hjemmehørende i et andet land. Det er en del af det internationale privatretslige samarbejde. Der kræves bare en tilknytning til landet hvor man søger konkursbehandling, forsætter han.
Tilknytning opfylder SAS med deres mange ruter til USA, for konkursdomstolen i New York har accepteret at behandle anmodningen.
SAS regner selv med at behandlingen tager 9 til 12 måneder.
Samarbejdet om privat international ret er et sæt retsplejeregler, der bestemmer hvilket lands retssystem, der benyttes ved en grænseoverskridende tvist.
Her fremgår det, at en konkursbehandling kun føres i det land, hvor behandlingen er begyndt. På den måde kan SAS undgå en konkursbehandling i de nordiske lande.
Søren Friis Hansens bud er, at SAS er gået efter det land, der har de regler, der passer bedst til deres situation.
- Man må gå ud fra SAS har undersøgt, hvor de kunne få de mest smidige regler for konkursbeskyttelse, siger han.
Flere flyselskaber har tidligere gjort det samme, for eksempel Norwegian, som søgte om konkursbeskyttelse i Irland under corona-pandemien.
Et chapter-11 giver SAS mulighed for at stoppe betalinger til kreditorer, som for eksempel de selskaber SAS leaser fly fra, samtidig med at SAS kan forsætte driften.
Det er også nemmere at finde nye investorer til en aktiv virksomhed, og samtidig gør chapter-11, at de nye investorer kommer foran i køen, hvis SAS igen kommer til at tjene penge.
Næsten alt er tabt
For forbrugerne er chapter-11 begæringen en god ting, for den øger chancen for, at SAS holdes på vingerne.
I tilfælde af en konkurs vil de forudbetalte billetter med stor sandsynlighed være værdiløse, og de kunder, der har penge til gode for aflyste rejser i forbindelse med strejken, står også til at miste deres penge.
Så det er i høj grad i kundernes interesse, at SAS rekonstrueres. For SAS’ aktionærer ser det til gengæld sort ud.
- SAS står foran en kæmpe kapitalforhøjelse for at overleve, siger luftfartsanalytiker og aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank.
- Min vurdering vil være at de nuværende aktionærers ejerandel i et rekonstrueret SAS vil være 2-4 procent.
Så populært sagt: Hvis du i dag ejede alle SAS-aktier, og dermed hele selskabet, og ikke skød nye penge i, ville du efter en rekonstruktion kun eje 2-4 procent af selskabet.
