Dom sætter kæp i vogmands jul.

Fra årsskiftet vil det koste Expres Bilerne 2000 kroner om måneden, hvis der fortsat bliver drevet vognmandsvirksomhed fra den nuværende adresse på Bøgedevej 9 i Køge Kommune.

Det er Landsretten, der har dømt virksomheden til bødestraf efter adskillige år med klager fra naboerne og påbud fra Køge Kommune. Det skriver DAGBLADET Køge.

- Det kommer til at koste virksomheden 2000 kroner om måneden fra den 1. januar, hvis de ikke opfylder kravene. Køge Kommune har tilsynspligt med virksomheden, og vi skal nok holde øje med, om de lever op til påbuddet, siger formand for Køge Kommunes teknik- og miljøudvalg, Erling Larsen (S).

Problemet går flere år tilbage og handler om, at beboeren på Bøgedevej 9, Mogens Olsen, har vognmandsvirksomheden Expres Bilerne. Men ifølge kommunens regler er det ikke tilladt at have en vognmandsvirksomhed på Bøgedevej.

Blandt andet fordi Bøgedevej ikke er bygget eller dimensioneret til at kunne klare lastbiltrafik i større omfang.

Derfor har kommunen afvist ansøgninger fra vognmanden om at få tilladelse til at drive vognmandsvirksomhed på adressen. Det er dog tilladt at drive såkaldt lagerhotel på ejendommen.

DAGBLADET Køge har forsøgt at få en kommentar fra Expres Bilerne, men virksomheden har ikke ønsket at udtale sig.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik