Dødskryds igen på den politiske dagsorden

Politikerne på Frederiksberg skal igen tage stilling til sikkerheden i det kryds på Rosenørns Allé, hvor en lille pige blev dræbt i november sidste år.

Forvaltningen i Frederiksberg Kommune arbejder på endnu et forslag om trafiksikkerheden i krydset på Rosenørns Allé, og punktet er på dagsordnen i kommunalbestyrelsen efter efterårsferien. Socialdemokraterne mener, at et lyskryds vil gøre det sikrere at krydse vejen.

- Vi har bedt forvaltningen om at komme med forslag til, hvordan det kryds kan trafiksaneres. Og det fremlagde de i sidste uge et forslag til, der ikke indeholdt lysregulering. Vi bedt om at de genovervejer om en lysregulering ikke er det rigtige i det kryds, siger Katrine Lester (S), 2. viceborgmester.

Hverken Konservative eller Venstre er afvisende. Men de vil ikke lægge sig fast på noget, inden forvaltningen har fremlagt et forslag.

- Jeg er selv skeptisk over for de ting, vi har fået at vide hidtil. Og jeg har også selv undret mig over, hvorfor en lyskurv ikke var den rigtige løsning. Men jeg synes på den anden side, at vi også er nødt til at lytte til teknikerne og ikke bare tro, at vi selv er de klogeste, siger Jan E. Jørgensen (V), formand for By- og Miljøudvalget på Frederiksberg til DR København.

Det er ikke afgørende, hvad der sker med fodgængerovergangen, men at sikkerheden kommer i orden, siger Nikolaj Bøgh (K), der er medlem af By- og Miljøudvalget.

- Vi ser på, hvad er der hensigtsmæssigt i forhold til trafiksikkerheden. Og så handler vi derudfra. Vi har ikke det fulde overblik, før vi har hørt forvaltningens bud. Det kan være, at det bliver et lyskryds, men det kan også være, at det bliver andre løsninger, siger Nikolaj Bøgh til DR København.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik